Regeringens bebudede erhvervsskolereform, som i øjeblikket er til forhandling på Christiansborg, kan få store konsekvenser for eleverne på landets største erhvervsuddannelse, social- og sundhedsuddannelserne, advarer fagforbundet FOA.

Elever på Social- og Sundhedshjælper-uddannelsen som ikke kommer direkte fra folkeskolen får skåret 17 uger af deres uddanelse.
Dennis Kristensen, FOA

For nogle elever vil reformen nemlig betyde en markant kortere uddannelse. Noget som ikke bare går ud over kvaliteten, men som også vil få konsekvenser for elevernes mulighed for at få dagpenge i forbindelse med arbejdsløshed.

- Elever på Social- og Sundhedshjælperuddannelsen, som ikke kommer direkte fra folkeskolen, får skåret 17 uger af deres uddanelse. Det kommer til at betyde, at de ikke kan få dagpenge, hvis de er så uheldige at stå uden job, når de er færdige, forklarer forbundsformand Dennis Kristensen til Arbejderen. 

Han frygter samtidig, at de kommende hjemmehjælpere og plejehjemsansatte med reformen vil få en ringere uddannelse end de gør i dag. 

- Emilia på 18 år, som kommer ind på SOSU-skolen med folkeskolen og et halvt år i Fakta som ballast, vil få færre undervisningstimer sammenlignet med i dag. Og det giver da anledning til bekymring, fordi det vil betyde, at et i forvejen presset pensum skal læres på endnu kortere tid, siger Dennis Kristensen.

Regeringens formål med erhvervsskolereformen er blandt andet at få flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. og 10. klasse. Således har regeringen sat som mål, at mindst 25 procent af en ungdomsårgang skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter folkeskolen i 2020 stigende til mindst 30 procent i 2025.

Derudover skal flere elever fuldføre deres erhvervsuddannelse. I dag fuldfører 52 procent af eleverne. Det tal skal ifølge regeringen stige til 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025. 

Dennis Kristensen understreger, at FOA fuldt ud bakker op om regeringens målsætning om at modernisere erhvervsuddannelserne, så flere unge vælger den vej. Men han advarer politikerne om, at de risikerer at smadre en god uddannelse i forsøget.

I dag består sosu-hjælperuddannelsen af et grundforløb på 20 uger og derefter et hovedforløb på et år og to måneder. Det giver en uddannelse på 1 år og syv måneder, vekslende mellem skoleundervisning og praktik.

Undervisningsminister Christine Antorinis presseansvarlige oplyser, at ministeren ikke kan forholde sig til kritikken under de igangværende forhandlinger. Hun henviser i stedet til Socialdemokraternes undervisningsordfører, Ane Halsboe-Jørgensen, som det, trods gentagne forsøg, ikke har været muligt at få fat i.