Den franske organisation Cuba Coorperation kræver, at den franske regering bryder med EU's fælles holdning til Cuba, som begrænser EU's forbindelser med Cuba, og som Cuba mener er i strid med internationale principper som blandt andet selvbestemmelse.
Holdningen blev indført på initiativ af den daværende konservative spanske premierminister Jose Maria Aznar i 1996.
Cuba Coorperation består af erhvervsfolk, politikere og andre franske personligheder, der også kræver, at den franske præsident arbejder for at afskaffe EU's restriktioner på forbindelser til Cuba såvel som USA's blokade af østaten, skriver det cubanske nyhedsbureau Prensa Latina.
- Vi mener, at denne politik er unfair, og det er nødvendigt at gå sammen om at afskaffe den, siger Victor Fernandez, der er formand for organisationen.
Han vurderer endvidere, at spørgsmålet kan komme på dagsordenen, når EU's udenrigsministre mødes den 16. december.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278