Nelson Mandela er død, 95 år. Og med ham dør også en stor del af sjælen i Sydafrika og i regeringspartiet ANC. Den sjæl som med udgangspunkt i blandt andet Frihedserklæringen fra 1955 krævede social lighed for de millioner af mennesker, der blev frarøvet deres land, deres fremtidsmuligheder og deres værdighed.

Mange vestlige politikere opfattede ham som terrorist, nærmest indtil han blev løsladt fra fængslet - USA slettede ham eksempelvis først fra deres antiterrorliste i 2008. Ikonet og personen Nelson Mandela kan hverken forstås eller mindes udenfor denne kontekst.

"Efter at have besteget et højt bjerg ser man, at der er mange flere bjerge at bestige", sagde Nelson Mandela engang, i erkendelse af af kampen ikke var vundet med indførelsen af demokrati.

Dette gælder såvel i et Sydafrika, hvor uligheden er øget, efter ANC fik magten i 1994, og i resten af Afrika, hvor millioner af almindelige menneskers kamp for basale fornødenheder, indflydelse på deres egen hverdag og værdighed foregår udenfor mainstream-mediernes søgelys. Medier som ligeledes kun efter generationers kamp gav kampen mod apartheid megen opmærksomhed.

Men Mandela vil leve videre som inspiration og symbol for undertrykte mennesker i hele verden. Ikke fordi den vision, han havde for Sydafrika, er realiseret i dag, men fordi han beviste, at det kunne lade sig gøre at vinde en retfærdig frihedskamp uden støtte fra regeringerne i Danmark, Europa og USA, men med støtte fra millioner af almindelige mennesker verden over, der arbejdede i solidaritet med Mandela, ANC og den undertrykte befolkning i Sydafrika i årtier.

Og han vil leve videre i vores del af verden som symbol for, at vi som danskere, vesterlændinge og mennesker, der er født med muligheder og privilegier, som de fleste andre mennesker kun kan drømme om, kan være med til at gøre verden til et lidt mere retfærdigt sted. Vi kan gøre dette ved aktivt at støtte frihedsbevægelser og menneskerettighedsforkæmpere i Afrika og resten af verden.

Til forskel fra mange andre afrikanske ledere stod Mandela for en inkluderende form for lederskab. Og til forskel for processerne, der i dag fører til politiske beslutninger, sendte ANC i 1955 mere end 50.000 frivillige ud i townshipsene og landsbyerne over hele Sydafrika, for at høre befolkningens politiske krav, før man forfattede Frihedserklæringen, som dannede fundamentet for ANC og deres allieredes kerneværdier. Heraf var en af de væsentligste meget passende, at hele befolkningen bør være en del af den politiske proces.

Så selvom Mandela i dag mindes som en del af en prægtig fortid, som alle i dag gerne vil sole sig i, skal vi huske grundlaget og konteksten for, at han i dag hyldes og mindes. 

Mange vestlige politikere opfattede ham som terrorist, nærmest indtil han blev løsladt fra fængslet - USA slettede ham eksempelvis først fra deres antiterrorliste i 2008. Ikonet og personen Nelson Mandela kan hverken forstås eller mindes udenfor denne kontekst.

I dag ville det være svært at forestille sig, at den brede folkelige solidaritet til Mandela og ANC ville være lovlig og forenelig med de danske terrorlove.

Mindearrangement for Mandela på Nytorv i København mandag den 16. december klokken 16.