For første gang i 100 år har vælgerne i den amerikanske stat Washington stemt en socialist ind i et offentligt embede. Den indisk-fødte økonomiprofessor og lokale Occupy-leder Kshama Sawant blev i denne måned valgt til byrådet i Seattle. Efter 2 ugers fintælling af brevstemmer er et nederlag på valgaftenen blevet afløst af en chokerende sejr, som ingen i denne progressive højborg havde set komme. 

41-årige Kshama Sawant gik til valg med et program, der selv i dansk politik ville placere hende langt til venstre for midten. En millionærskat til at finansiere offentlig transport og uddannelse. Et fundamentalt opgør med den ”virksomhedsvelfærd”, der igen og igen uddeler skattelettelser til de største selskaber i staten. Opbakning til kampen for at organisere arbejderne hos de lokale erhvervsgiganter Amazon, Boeing og Starbucks. 

Stop af kultransporter, politibrutalitet og hjemløshed. Flere midler til skoler og flere cykelstier. Huslejeloft, statsborgerskab til alle indvandrere og sidst men ikke mindst en mindsteløn på 15 dollars i timen. Det er hovedbudskaberne, der har ført den erklærede socialist til en chokerende valgsejr. 

USA’s mest progressive by

I USA’s politiske landskab har ordet ”socialist” længe været et skældsord, og de fleste steder bliver Sawants synspunkter da også opfattet som ekstreme. Men Seattle er heller ikke som de fleste steder. 

Byen bliver ofte kaldt den mest progressive i landet, et navn den lever op til igen og igen. I 2012 legaliserede de på én gang pot og homoægteskaber. Samme år forbød de brugen af én-gangs plasticposer i supermarkeder. Det er også forbudt for cafeejere og andre erhvervsdrivende at bede ammende kvinder om at dække sig til. Arbejdsgivere er forpligtede til at betale ansatte, også dem på deltid, løn ved sygdom, og den eksisterende mindsteløn er den højeste i USA. 

Men selv i denne højborg for progressiv politik, er Sawants succes kommet som en enorm overraskelse. 

“Dette er nyt territorium. Der findes ikke noget fortilfælde”, siger Stuart Elway fra Elway Research til Associated Press. ”Man tænker, at Seattle har en ret progressiv vælgerskare, men du har aldrig set en erklæret socialist vinde et valg”. 

På valgaftenen 5. november var der da heller intet, der tydede på, at Sawant skulle i byrådet. Aftenen sluttede af med et klart flertal til hendes direkte rival, demokraten Richard Conlin, der har siddet på posten i de sidste 16 år. Men som dagene gik og brevstemmerne blev talt op, begyndte billedet at ændre sig dramatisk. 

Den 15. november havde Conlin set nok og han trak sig fra kapløbet. Da havde Sawant fået 88.222 stemmer mod Conlins 86.582. 

Sawant udtalte sig i en meddelelse samme dag: ”De her opsigtsvækkende resultater viser, at et flertal af vælgerne er trætte af de politikere, der har været ved magten, mens kløften mellem de superrige og os andre bare er blevet større”.  

Occupy valget

Sawant var en ledende figur under Occupy Seattle, og hendes kampagne er vokset direkte ud af den bevægelse. Hun stiller op for den politiske organisation The Socialist Alternative, der sideløbende har opstillet socialistiske kandidater til byrådene i Boston og Minneapolis. Ingen af de to kampagner havde samme gennemslagskraft som Sawants, men alle tre er de eksempler på, at Occupybevægelsen er ved at flytte sig fra gaderne og ind i den politiske mainstreams kontorgange. 

”Socialist Alternative stod bag nogle af de største aktioner under Occupy Seattle, men vi besluttede hurtigt, at vi var nødt til at eksternalisere idéerne fra Occupy. Vi ville mere end bare protestere, og herfra kom idéen om at vi skulle occupy valget”. Sådan siger Sawants kampagne kampagneansvarlige Ahn Tran til Arbejderen i Seattle en uge inden valget. 

Sult efter forandring

Sawants kampagne kom da også til at sætte sit præg på valget i Seattle i år. Ikke bare byrådsvalget, som hun selv stillede op i, men det samtidige borgmestervalg kom i høj grad til at dreje sig om progressive temaer som mindsteløn, arbejderrettigheder og grøn energi. 

Ifølge politiske kommentatorer i Seattle snublede de to borgmesterkandidater nærmest over hinanden for at komme længst mod venstre i valgkampen. 

”I Seattle foregår selve valgkampen altid på venstrefløjen, men når arbejdet skal i gang, bliver det hurtigt hverdag igen. Det er de samme politikere, der har bragt os i den nuværende situation, som nu hævder at bakke op om en højere mindsteløn”, siger Tan. 

Som ved Barack Obamas første præsidentvalg i 2008, er det change, der er nøgleordet. Som socialist, kvinde og indvandrer repræsenterer Sawant da også netop forandring. Det er det, der først og fremmest er brug for, mener hun.

”Seattle er blevet en virkelig dyr by, og ikke bare her men overalt i landet er folk trætte, sure og frustrerede over det politiske system. De er trætte af politisk dysfunktionalitet, og de er sultne efter forandring”.