21 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Venezuelas regering styrket efter lokalvalg

Højrekræfter taber terræn

Venezuelas regering styrket efter lokalvalg

Ved præsidentvalget i foråret 2013 var afstanden mellem regeringspartiet PSUV og den højreorienterede opposition 1,5 procent. Ved lokalvalget i søndags var afstanden steget til 6,5 procent.

Venezuelas præsident talte til sine tilhængere på Plaza Bolivar i Caracas, da valgsejren var i hus.
FOTO: Leo Ramirez/AFP/Sanpix
1 af 1

Venstrekræfterne i Venezuela gik styrket ud af søndagens lokalvalg. Præsident Nicolas Maduros socialistiske regeringsparti PSUV vandt mindst 210 borgmesterposter ud af 335, heraf i 13 provinshovedstæder, viser resultatet, efter at 97,52 procent af stemmerne var talt op, oplyser Venezuelas Ambassade i Danmark.

Udover borgmestre skulle befolkningen vælge 2435 byrødder. Landets højreorienterede opposition, MUD, vandt borgmesterposter i 53 byråd samt i otte provinshovedstæder.

Ved præsidentvalget i foråret 2013 var afstanden mellem PSUV og den højreorienterede opposition, MUD, 1,5 procent. Ved lokalvalget i søndags var afstanden steget til 6,5 procent. 

Stemmeprocenten ved søndagens valg var historisk høj, da 58,92 af vælgerne deltog i valget. 

 

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


11. dec. 2013 - 11:21   13. dec. 2013 - 12:54

Venezuela

mj@arbejderen.dk