Tekstilarbejderen Hassan Naguib fra det egyptiske bomuldsbælte i Mahalla risikerer at ryge for en militær domstol, hvis han bliver arresteret under en kommende strejke eller demonstration for højere løn.
Det bliver resultatet, hvis han stemmer ja til Egyptens nye forfatning ved folkeafstemningen den 14-15. januar.
Kun en officer kan blive udnævnt til forsvarsminister.
Forslaget til forfatning.
Udkastet til forfatning er lavet af et 50 mand stort råd under ledelse af den afsatte diktator Hosni Mubaraks tidligere udenrigsminister Amr Moussa.
Forfatningen skal erstatte den forfatning, som Det Muslimske Broderskab fik vedtaget ved en folkeafstemnning i 2012. Broderskabets præsident, Mohammed Morsi, blev afsat af hæren den 3. juli og forfatningen annulleret.
Ifølge artikel 173 i det aktuelle og voldsomt udskældte forfatningsforslag kan "civile blive retsforfulgt af militærdomstole for forbrydelser, der repræsenterer et direkte angreb på de væbnede styrker".
Desuden lyder en anden artikel, at "forsvarsministeren skal være en officer", og at "Det Øverste Råd for de Væbnede Styrker skal godkende kandidaten", og at militærets øverste ledelse skal godkende forsvarsbudgettet. Rådet er militærets magtfulde top har flere gange regeret landet direkte, senest i 2011.
En anden paragraf i forfatningsforslaget siger, at hæren skal godkende enhver afskedigelse af forsvarsministeren.
Protesterede ved møde
Tekstilarbejderen Hassan Naguib protesterede sammen med fagforeningslederen Tarek Al- Behairy og andre arbejdere fra den uafhængige, socialistiske fagbevægelse, Independent Democratic Syndicate for Egyptian Workers, ved en pressekonference i Kairo den 7. december mod hærens tiltagende magt i Egypten og forfatningsforslaget.
Pressemødet var indkaldt af Egyptens LO (ETUF), der siger ja til forfatningsforslaget.
Konkret afbrød Hassan Naguib og Tarek Al- Behairy ETUPs forrmand Abdel Fatah under pressemødet. De to protesterede mod, at artikel 77 i udkastet til forfatning fastslår, at alle fag kun skal repræsenteres af én fagforening.
Egyptens dominrende fagforening er netop ETUF, der i over 40 år var nært tilknyttet diktatoren Hosni Mubaraks parti.
- Forfatningsudkastet forsvarer ikke arbejderrettighederne. ETUF vil enerådigt styre fagforeningerne. Et ja til forfatningen vil gøre det muligt for ETUF at styre alle arbejdere på en undertrykkende måde, råbte Tarek Al-Behairy, før han sammen Hassan Naguib og andre arbejdere blev fjernet af vagter, skriver Egypt Daily News.
ETUF er den største fagforening i Egypten med over seks millioner medlemmer. De uafhængige fagforeninger tæller et mindre antal arbejdere, men er særdeles aktive.
- I er terrorister og tilhører Det Muslimske Broderskab, råbte Abdel Fatah Ibrahim til arbejderne og tilføjede, at "arbejderne har en national pligt til at stemme ja".
Genkomst til Mubarak-folk
Tarek Al-Behairy og Hassan Naguib nåede dog også at protestere mod, at artikel 232 i den gamle forfatning fra 2012 helt fjernes.
Artikel 232 isolerede Mubaraks NDP-parti politisk i 10 år og forhindrede blandt andet partiet i at åbne partikontorer.
NDP står for National Democratic Party, der nu kan stå overfor en renaissance, vurderer det egyptiske dagblad Al-Masry Al-Youm.
Andre artikler i forfatningsforslaget har også mødt stor kritik - blandt andet at medierne skal beskytte "national enhed og samfundsmæssig fred, og at politiske partier "ikke må dannes på baggrund af religion, race, geografi eller sekterisme".
En artikel forsikrer, at "borgerne har ret til at organisere offentlige møder og demonstrationer og alle former for fredelige protester".
Bedre end sidst
Udkastet til forfatning har splittet mange af de egyptere, der kæmpede for at fjerne Hosni Mubarak, mener netsiden AL Monitor.
Egyptens Socialistiske Parti (ESP), der er en udbrydergruppe fra Egyptens Kommunistiske Parti,anbefaler udkastet. Partiet støttede også militærets kup mod den tidligere præsident Mohammed Morsi den 3. juli i år, fordi det skulle "udgøre folkets vilje".
ESP's leder, Ahmed Bahaa Eddin Shaaban, siger til dagbladet Al-Masry Al-Youm, at han ikke er enig i alle punkter i forfatningsforslaget.
- Men forfatningen er bedre end Morsis 2012-forfatning, og den er et produkt af en revolutionær bølge. Skal noget ændres, kan det ske i parlamentet bagefter, siger han og understreger især de gode frihedsrettigheder i teksten.
Også andre erklærede venstreorienterede partier og centrumgrupper vil stemme ja, blandt andet Karama-partiet, Popular Socialist Alliance-partiet og partiet Popular Current.
Kritik af forfatning
Imod forfatningsforslaget er den vigtige ungdomsgruppe "6. april", der som de første for to år siden startede protesterne mod Mubarak fra Tahrirpladsen i Kairo.
- Forslaget til forfatning giver vigtigst af alt mulighed for militære retssager mod civile. Det giver forsvarsminister Abdel Fattah al- Sisi immunitet i embedet i otte år. Og artiklerne om social retfærdighed opfylder slet ikke den egyptiske 25. juni-revolutions mål, siger gruppens talsmand, Sheriff al- Roby, til Egypt Daily News, og understreger, at en protestlov, der blev vedtaget i november, vil udhule frihedsrettighederne i forfatningen.
"Protestloven" giver ledende politiofficerer ret til at annullere, forsinke eller flytte protester. Den giver mulighed for at oprette "protest-fri" områder omkring offentlige institutioner som parlament, præsidentpalads og offentlige kontorer.
I november udtalte Sarah Leah Whitson fra Human Rights Watch om protestloven.
- Dette lovforslag vil reelt bemyndige politiet til at forbyde alle protester direkte og bruge magt for at sprede igangværende protester.
Imod det aktuelle forfatningsforslag er også de islamiske partier, blandt andet den afsatte præsident Morsis Friheds- og Retfærdighedsparti. Men også den radikale islamiske gruppe Gama'a al- Islamiyya og Dydens Parti, mens det salafistiske parti Nour er for forslaget.
EU og USA er for
Tamarod-bevægelsen og EU skal sammen overvåge valget, skriver dagbladet Al-Masry Al-Youm.
Tamarod var særdeles aktiv i protesterne mod Mohammed Morsis regering i juni-juli, der førte til, at militæret fældede præsident Morsi.
Tamarods topledere har blandt andet ført samtaler med EU's udenrigspolitiske chef Catherine Ashton tidigere i år i Kairo.
Også USA viser velvilje overfor forslaget til ny forfatning.
USA's udenrigsminister John Kerry mødtes i november på sin rundrejse i Mellemøsten med Egyptens forsvarsminister el-Sisi, præsident Adly Mansour og udenrigsminister Nabil Fahmy.
- Demokratiet er ved at blive genoprettet. Det er der indtil nu tydelige tegn på. Det er vores opfattelse, at køreplanen for demokrati bliver styret efter allerbedste evne, sagde Kerry ifølge nyhedsbureauet Reuters.
Han nævnte en uge tidligere, at Det Muslimske Broderskab "havde stjålet revolutionen fra de unge på Tahrir-pladsen".
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278