Den svenske undervisningsminister Jan Björklund indrømmer nu ifølge svensk tv SVT, at hans regering skulle have gen-nationaliseret landets skrantende gymnasier for syv år siden.
SVT offentliggjorde mandag tal, der viser, at 61 procent af svenskerne mener, at det offentlige bør tage over nu, mens kun 12 procent støtter private gymnasier.
To årtiers kontroversielle eksperimenter med de frie markedskræfter på gymnasieområdet har betydet, at en fjerdedel af Sveriges gymnasieelever går i privatdrevne skoler, mens næsten halvdelen af dem studerer på skoler helt eller delvist ejet af kapitalfonde.
Tidligere i år gik firmaet JB Education - ejet af den danske kapitalfond Axcel - konkurs og efterlod 11.000 gymnasieelever uden skoler - samt en gæld på en milliard svenske kroner til banker og leverandører.
- Jeg tror, vi har haft en for blind tro på, at flere private gymnasier ville sikre større pædagogisk kvalitet, siger uddannelsesordfører for det regerende konservative parti, Moderatarne, Tomas Tobe, til SVT.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278