17 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Ukraine indgår aftaler med Rusland

EU ladt ude i kulden

Ukraine indgår aftaler med Rusland

Ukraines præsident sikrer lavere gaspriser og opkøb af ukrainske obligationer, mens EU raser.

Ruslands præsident Vladimir Putin (til højre) under samtalerne tirsdag med Ukraines præsident Viktor Yanukovych.
FOTO: Alexander Nemenov/AFP/Scanpix
1 af 1

Ukraines præsident Viktor Janukovitj har tirsdag underskrevet en række aftaler med Rusland efter at have holdt møde med den russiske præsident Vladimir Putin i Moskva.

Aftalerne betyder, at Ruslands nationale velfærdsfond opkøber for 15 milliarder dollars ukrainske obligationer, der står svagt. Putin lovede også at sænke prisen på naturgas frem til 2019, hvilket vil spare Ukraine op til to milliarder dollars om året, skriver netportalen Euobserver.com.

Janukovitj sagde, at "Ukraines handel med Rusland gør det umuligt for os at handle på anden måde. Der er ikke noget alternativ til dette."

EU-ledere raser stadig over, at Ukraine netop har sagt nej til at undertegne en handelsaftale med EU, og emnet vil blive taget op på EU-topmødet i Bruxelles i morgen, erfarer Euobserver.com.

Tysklands nye udenrigsminister, Frank-Walter Steinmeier, fortalte tirsdag Forbundsdagen, at det er "fuldstændig skandaløst, hvordan Rusland brugte Ukraines økonomiske situation for sine egne formål".

 

 

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


19. dec. 2013 - 08:45   19. dec. 2013 - 08:45

Ukraine

ah@arbejderen.dk, se@arbejderen.dk