09 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

USA vil lade Assad blive

Ny vending i Syrien

USA vil lade Assad blive

USA er tilsyneladende så bange for islamistiske gruppers fremmarch i Syrien, at det vil tillade at landets præsident, Bashar al-Assad, bliver ved magten.

Medlemmer af den vestligtorienterede Frie Syriske Hær patruljerer gennem en bydel i den syriske by Aleppo den 11. december.
FOTO: Saad AboBrahim/Reuters/Scanpix
1 af 1

Syriens præsident Bashar al-Assad kan blive på posten for at undgå yderligere fremgang for islamistiske terrorgrupper.

Det skal diplomater fra USA have fortalt ledere fra den provestlige oppositionsgruppe SNC (Syrian National Council) på det seneste internationale møde i gruppen "Syriens Venner" i London i midten af december, erfarer nyhedsbureauet Reuters.

Oppositionen fik at vide, at fredsforhandlingerne mellem Syriens regeringen og oppositionen, som skal foregå den 22. januar i den schweiziske by Montreux, ikke vil resultere i et exit for Assad, fortæller oppositionskilder til Reuters.

USA og andre lande - undtagen Golf-landene - frygter tilsyneladende, at Syrien er ved at blive et centrum for al-Qaeda og jihadistgrupper.

Senest har jihadistgrupper erobret en en grænseovergang og våbendepot nær Tyrkiet, som ellers tilhørte den Den Frie Syriske Hær, som også bekæmper Assad.

- Vore vestlige venner gjorde det klart for os i London, at Assad ikke bør gå af nu, fordi der er fare for kaos og en militant islamistisk magtovertagelse, siger en SNC-kilde til Reuters.

 

 

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


23. dec. 2013 - 10:36   23. dec. 2013 - 10:45

Syrien

Anders Fenger
Skribent