10 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

16.000 i antiracistisk demonstration

Svenskere siger fra overfor hagekors

16.000 i antiracistisk demonstration

Markant modsvar til overfald på antinazistisk demonstration i Sverige forrige weekend.

Fra demonstrationen søndag.
FOTO: Linje 17
1 af 1

Nazisterne skal ikke bestemme i vores bydel, slog omkring 16.000 svenskere fast, da de i går søndag demonstrerede i Kärrtorp, et område i de sydlige forstæder til Stockholm.

Når de taler om hvid magt, taler vi om fuld farvepragt.

Alex, Linje 17

Udover den store hoveddemonstration deltog flere tusind i mindre demonstrationer rundt omkring i Sverige. Også i Helsinki var der demonstration, oplyser arrangørerne af demonstrationen i Kärrtorp, græsrodsbevægelsen Linje 17.

>>LÆS MERE OM LINJE 17 HER

Baggrunden for demonstrationerne var et overfald på en antinazistisk demonstration i Kärrtorp en uge tidligere. Her overfaldt mellem 30 og 50 højreekstremister en demonstration blandt andet bestående af mange børnefamilier.

Hagekors på skoler

Demonstrationen forrige weekend vendte sig imod nazistiske markeringer i området. Blandt andet er flere skoler blevet overmalet med hagekors.

Linje 17 ville med demonstrationen i søndags vise, at befolkningen nægter at lade højreekstrimisterne erobre retten til gaden.

"Med demonstrationen ville vi vise solidaritet og den styrke vi har, når vi står sammen", skriver Linje 17 på sin Facebookside.

Brug for bred bevægelse

- Når de siger had, så siger vi kærlighed. Når de taler om hvid magt, taler vi om fuld farvepragt. Vi er blevet kaldt ekstremister. Og ja, vi er ekstremt meget imod racisme og nazisme. Vi er ekstremt meget for alles lige værd, sagde Alex fra arrangørgruppen i den afsluttende tale på demonstrationen i går.

Linje 17 lover, at de vil fortsætte kampen mod racisme og nazisme. Men slår samtidig fast, at der er brug for en langt bredere og langt stærkere antiracistisk bevægelsen.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


23. dec. 2013 - 10:58   23. dec. 2013 - 11:52

Sverige

ur@arbejderen.dk