09 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Projekt flere mænd

Projekt flere mænd

Kroner skal understøtte arbejdet med at få flere mænd til at søge job i vuggestuer og børnehaver.

De senere år er flere og flere mænd begyndt på pædagoguddannelsen. Alligevel udgør andelen af mænd i vuggestuer kun 2,3 procent, mens den i børnehaver er på 6,3 procent.
FOTO: Bille
1 af 1

Ligestillingsministeriet afsætter over de næste to år 1,2 millioner kroner til en række projekter, som skal få flere mænd til at søge job i vuggestuer og børnehaver.

De senere år er flere og flere mænd begyndt på pædagoguddannelsen. Alligevel udgør andelen af mænd i vuggestuer kun 2,3 procent, mens den i børnehaver er på 6,3 procent.

Ingen kan pege på, hvad der præcis skal til for at få mændene til at vælge arbejdet i daginstitutioner.
Henning Pedersen, formand BUPL

Mænd vælger typisk job i specialinstitutioner eller i klubber og på fritidshjem med de større børn.

- Vi skal nedbryde myten om, at arbejdet med de mindste bare er pasning og bleskift. Der er nogle fantastiske muligheder i at være pædagog for de yngste, siger ligestillingsminister Manu Sareen (R) til bupl.dk.

Sammen med pædagogernes forbund, BUPL, har ministeren i 2013 sat særligt fokus på at tiltrække flere mænd til især daginstitutioner, og også BUPL’s formand Henning Pedersen er glad for de projektbevillinger, som ministeriet nu har fordelt. Ikke mindst fordi han oplever, at der mangler viden på området.

- Alle taler om, der mangler mænd, men der mangler også viden om, hvorfor det er sådan. Og ingen kan pege på, hvad der præcis skal til for at få mændene til at vælge arbejdet i daginstitutioner. Derfor er jeg glad for, at de her projekter kan skydes i gang, så vi får indhentet nogle erfaringer og afprøvet, hvad der virker. Og så kan andre måske blive inspireret, udtaler han på forbundets hjemmeside.

 

 

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


01. jan. 2014 - 11:00   01. jan. 2014 - 15:58

Børn

noc@arbejderen.dk