Konflikten mellem Kina og Japan skærpes. Et af de centrale elementer i konflikten er begge landes territoriale krav på øgruppen som på japansk hedder Senkaku og på kinesisk Diaoyu.

Foreløbigt er det en krig på ord. Dagligt beskylder begge sider hinanden for at optrappe konflikten. For eksempel udtalte Kinas ambassadør i Stobritannien, Liu Xiaoming, fornylig i et interview med britiske ITV, at der er flere lighedstegn mellem Japans handlinger i dag og Nazitysklands handlinger op til Anden Verdenskrig.

Han henviser til Japans premierminister Shinzo Abes ønske om at ændre den japanske forfatning. Artikel ni i forfatningen forbyder Japan at gå i krig.

- Jeg ser gerne en forfatningsændring, og mit parti har allerede offentliggjort et ændringsforslag som inkluderer artikel ni, udtalte Abe i et interview med magasinet Foreign Affairs sidste sommer.

Militær oprustning

I januar 2013 øgede Japan sit forsvarsbudget for første gang i 11 år. Og i december vedtog landets regering at øge forsvarsbudgettet yderligere de næste fem år.

Det øgede budget skal bruges på droner, fly og amfibiekøretøjer. Men det er ikke kun Japan, der opruster. Både Kina og USA har de seneste år øget deres militære fokus på Stillehavsområdet og Det Østkinesiske Hav.

I begyndelsen af dette årti gjorde USA Asien til sin militære hovedprioritet. I oktober 2012 beskrev Arbejderen, hvordan USA har omringet Kina med militærbaser. Dengang udtalte daværende lektor ved Aalborg Universitet Xing Li, at Kina var dybt frustreret og nervøs over udviklingen.

Japan og USA indgik i 1960 en forsvarspagt, og der er omkring 40.000 amerikanske soldater udstationeret i Japan.

Kinas militærbudget er øget gennem de sidste årtier. I starten af januar fortalte det kinesiske dagblad China Daily, at det kinesiske militær er i gang med en omstrukturering. Ifølge dagbladet vil der blive oprettet en fælles militærkommando, som vil betyde, at militæret hurtigere og mere effektivt kan reagere på en krise, hedder det.

Luftforsvarszoner

I november 2013 oprettede Kina en såkaldt luftforsvarszone i Det Østkinesiske Hav. I den forbindelse udtalte det japanske udenrigsministerium ifølge Japan Times, at Japan aldrig vil anerkende en sådan zone.

Den kinesiske luftforsvarszone overlapper den japanske og inkluderer den omstridte ø-gruppe Diaoyu. Den kinesiske regering fastholder, at luftforsvarszonen er oprettet i henhold til almindelig international praksis.

Ifølge netavisen Asia Times har over 20 lande oprettet luftforsvarszoner. Fænomenet er især udbredt i Øst- og Sydøstasien og Stillehavsområdet.

En luftforsvarszone er et luftrum udenfor et lands grænser, typisk over hav. Zonen kræver eksempelvis, at alle fly, som nærmer sig, skal identificere sig og oprette radioforbindelse med det pågældende lands myndigheder.

For nylig kom det frem, at Kina allerede i 2010 informerede Japan om planerne om en luftforsvarszone. Det skrev den canadiske nyhedsside Global Research 4. januar.

Ø-konflikten

Efter årtiers stilstand blussede konflikten om øgruppen Senkaku/Diaoyu op i efteråret 2012 i forbindelse med, at den japanske stat købte tre af øerne fra en privat eje og dermed nationaliserede dem.

Taiwan gør også krav på ø-gruppen. Den kinesiske regering opfatter også øerne som en del af Taiwan, men opfatter altså også Taiwan som en del af Kina.

I en artikel i det britiske magasin History Today skriver Joyman Lee fra Yale University, at ø-gruppen blev annekteret af Japan efter sejr i den kinesisk-japanske krig i 1894-1895. Overfor Foreign Affairs pointerede Shinzo Abe sidste sommer, at det skete i henhold til datidens internationale love.

Efter Japans nederlag i Anden Verdenskrig var Okinawa under amerikansk administration indtil 1972. Det inkluderede de ubeboede øer, som amerikanerne brugte til militære øvelser.

Da USA overlod administrationen af Okinawa til Japan i 1972 fulgte også småøerne med.

Naturressourcer

I et interview med Foreign Affairs ligeledes i sommeren 2013 udtaler Kinas ambassadør i USA, Cui Tiankai, at Kina i forbindelse med begivenhederne i 1972 fremsatte sit krav på øerne.

Desuden påpeger han, at de to regeringer dengang blev enige om at tilsidesætte problemet på ubestemt tid for at sikre en fredelig løsning. Denne status quo, mener Cui, burde Japan vende tilbage til.

Men Shinzo Abe er lodret uenig:

- En sådan påstand betyder, at Japan skal anerkende, at der eksisterer et suverænintetsproblem, siger han til Foreign Affairs.

- Vi har aldrig indvilget i at tilsidesætte spørgsmålet om Senkaku-øerne. Kineserne lyver, når de påstår, at vi har gjort det tidligere.

Abe påstår, at man i Beijing udelukkende gjorde krav på øerne, fordi FN i begyndelsen af 1970'erne sagde, at der muligvis var naturressourcer under havbunden.

Ifølge National Geographic har den teknologiske udvikling i løbet af de sidste år gjort det muligt at bore på dybere vand. Det betyder, at den olie og gas, man formoder findes under havbunden ved ø-gruppen, er kommet inden for rækkevidde.

Mængden af olie og gas under havbunden er uvis.