"Brød, frihed og social retfærdighed, Vi ønsker en ny revolution. Ned med regimet". Sådan lød råbene torsdag fra tusinder unge, da de angreb politistationer og regeringspartiets hovedkvarterer i flere tunesiske byer. I byen El Guettar satte unge mandag ild på en politistation og antændte politibiler, beretter nyhedsbureauet AFP.

Protesterne vil fortsætte, indtil kravene fra revolutionen er  indfriet.
Hamma Hamami, Folkefronten

Begivenheden fandt sted samtidig med, at parlamentet i hovedstaden Tunis stemte om flere dele af en ny forfatning og diskuterede indsættelsen af en ny premierminister den 14. januar. De unge i gaderne er tilsyneladende ikke påvirket af, at Tunesiens politikere er blevet enige om, at det islamiske Ennahda-parti træder tilbage fra regeringsmagten på tirsdag og overlader premierministerposten til den erklærede ikke-partipolitiske ingeniør Mehdi Jomaa, der var industriminister i Ennahda-regeringen. De har heller ikke tillid til den nye regering, der bliver kaldt et ikke-partipolitisk forretningsministerium.

Regering har skuffet

Ennahda - der har tætte bånd til Egyptens nu forbudte Muslimske Broderskab - blev valgt i 2011 og har under ledelse af premierminister Ali Larayedh skuffet mange tunesere. Det har domineret regeringen, der også har rummet et lille antal ministre fra det socialdemokratiske parti Ettakol og det republikanske centrumparti CTR.
De unge tager tilsyneladende heller ikke notits af, at parlamentet indtil videre har stemt 12 ud 146 punkter til en ny forfatning igennem, der garanterer personlig frihed og ligestilling mellem mænd og kvinder, eller at politikerne har lovet nyvalg i 2014.
For en uge siden angreb unge en politistationerne i byerne Kasserine og Thala i det vestlige Tunesien og jog politifolkene på flugt, sksriver det tunesiske nyhedsbureau TAP og tilføjer, at de unge var rasende over en ny vejskat, men også skyhøj arbejdsløshed og skuffelse over manglende sociale fremskridt, siden Det Arabiske Forår startede i Tunesien i december 2010.

Desperation

Længere mod syd i den lille by Sidi Bouzid, hvor Det Arabiske Forår så dagens lys, er desperationen enorm, fortæller radiostationen Deutche Welle, der har besøgt området Kef. - Her er arbejdsløshed, fattigdom, elendighed. Vi lever i en desperat tilstand, siger den 19- årige Badreddine Hamlaoui. Arbejdsløsheden er 16 procent i hele Tunesien, men 29 procent i områder som Kef.
Han mener ikke, at meget har ændret sig socialt siden gadesælgeren Mohammed Bouazizi den 17. december 2010  satte ild til sig selv på torvet i Sidi Bouzid i protest mod at politiet gentagne gange havde lukket hans grøntsagsbod, konfiskeret hans produkter og tortureret ham.
Selvmordet blev gnisten, der udløste en social og politisk storbrand, der få uger efter fik den forhadte præsident Ben Ali til at flygte ud af landet 14. januar.
Ifølge Badreddine Hamlaoui kan situationen hurtigt eskalere i Tunesien. For et år siden gik han på gaden mod fattigdom og Ennahda-partiets politik. Politiet skød ind i mængden og Hamlaoui mistede et øje. Men det har ikke skræmt ham.
- Vi ønsker blot at leve et værdigt liv, siger han.

Landet er i runiner

Statistikerne og meningsmålingerne bekræfter årsagerne til Hamlaous frustration og skuffelse.
I maj 2011 lovede verdens otte rigeste lande i G8 "international solidaritet" med de mennesker, der gennemførte den såkaldte jasmin-revolution, og bevilgede 70 milliarder dollars til landene i det sydlige Middelhavsområde. De venter stadig på pengene.
Tunesiens industriminister bekræftede sidste år, at 50 franskejede virksomheder i Tunesien lukkede i 2011 og 2012. Det samme gjorde 54 italienske og 14 tyske firmaer.
60 procent af alle virksomheder kører med underskud, oplyser finansministeret, mens turismen er faldet med 40 procent.
Den islamisk-dominerede regering er blevet upopulær på de store sociale nedskæringer, der ramte befolkningen. Kravet om nedskæringer kommer fra den internationale valutafond IMF som modydelse for et lån på 1,4 milliarder dollars i 2013. Finansministeren fra det socialdemokratiske Ettakol, Elyes Fakhfakh, skar straks fem procent i det offentliges udgifter.
En nylig undersøgelse fra Zogby Research Services ( ZRS ) viser, at to tredjedele af befolkningen "føler, at deres land bevæger sig i den forkerte retning", mens mindre end en tredjedel mener, at "regeringen har været effektiv i sine prioriteringer".

Hamma Hammami, leder af den stærke venstreorienterede samling af partier, Folkefronten, støtter protesterne i gaderne. Hamami er samtidig formand for kommunistpartiet "Arbejderpartiet" med tre ud af 217 mandater i parlamentet.

- Protesterne vil fortsætte, indtil kravene fra revolutionen i 2010-11 om retfærdighed, brød og frihed er indfriet, siger han ifølge det franske dagblad Le Humanité.