Af de 2,9 milliarder dollars, som USA's hidtil har bevilget til ofrene for jordskælvet i Haiti, er de to milliarder endt i lommerne på private virksomheder i USA, viser en opgørelse.

Det er nu fire år siden det voldsomme jordskælv ramte Haiti og dræbte omkring 250.000 mennesker, mens 1,5 millioner blev hjemløse.

Trods løfter om international nødhjælp og bistand til genopbygning er hjemløshed, mangel på vand, mad og sanitære forhold samt et sundhedsvæsen fortsat virkeligheden for hundredetusinder af ofre i det fattige land, beretter Mark Weisbrot.

Weisbrot er leder af forskningsinstituttet CEPR og har fulgt situationen i Haiti.

I to tredjedele af familierne er der hver dag mindst en person, som ikke får mad.

Han kritiserer, at bevillingerne til nødhjælp og genopbygning i Haiti i vid udstrækning ender hos virksomheder i USA og kun i meget ringe grad hjælper mennesker i nød:

- Det, som denne katastrofe skal huskes for, er det internationale samfunds fundamentale svigt og manglende evne til at tilsidesætte egne interesser og give et effektivt svar på det haitianske folks dramatiske nød, siger Weisbrot.

USA har bevilget 3,7 milliarder dollars til hjælp til Haiti. Heraf er hidtil 2,9 milliarder udbetalt - men ikke til Haiti!

67,1 procent af de 2,9 milliarder dollars er betalt til en stribe af virksomheder, der har hovedsæde i regeringsbyen Washington, og som i høj grad lever af projektmidler fra den amerikanske regering, beretter Weisbrot.

Kun 1,3 procent er gået til virksomheder i Haiti, mens den haitianske regering har modtaget ni procent af bevillingerne.

Kritik fra kongresmedlem

Og utilstrækkeligheden fremgår sort på hvidt af en officiel rapport fra udenrigsministeriets revisionskontor (GAO).

Mens 246.000 boliger blev ødelagt eller beskadiget under jordskælvet, er der kun bygget 7515 nye boliger. 26.547 er blevet repareret. 113.595 midlertidige boliger er rejst, men antallet af hjemløse, der bor på gaden eller hos familie udgør omkring 200.000. Det lever stadig omkring 145.000 mennesker i midlertidige lejre.

Barbara Lee, medlem af Kongressen for Demokraterne, har presset på for at få mere kontrol med, at skatteydernes penge bliver brugt til det, som de bevilges til. Hun tog sidste år initiativ til en lov om skærpet pligt til at rapportere om regnskaber og resultater til Kongressen:

- Vi er nødt til at sikre os, at befolkningen i Haiti kommer fremad med genopbygning, og at de ikke bliver glemt. Nu fire år efter en af de mest katastrofale jordskælv i historien har vi kun ringe kontrol og overblik over genopbygningnsindsatsen, og det skal forandres, sagde Barbara Lee i november, da Kongressen diskuterede hendes lovforslag.

Man behøver blot at spørge haitianerne om situationen for at få et billede af levevilkårene.

I to tredjedele af familierne er der hver dag et barn eller en voksen, som ikke får mad.

37 procent af de, som tidligere levede i en midlertidig lejr, oplyser, at deres liv i dag uden for lejren er dårligere. Og hele 63 procent af de adspurgte oplever, at deres livsvilkår i dag er dårligere end før jordskælvet.

Soldater kom med kolera

Da jordskælvet ramte Haiti sendte USA en betydelig militær- og fllådestyrke til Haiti. Den tog kontrol med lufthavne og andre strategiske steder i landet og farvandene omkring øen.

Efter nogle måneder blev der indsat en FN-styrke hvor et kontingent FN-soldater fra Nepal menes at være kilden til et stort udbrud af kolera i Haiti.

Siden er over 8500 døde af sygdommen, og hele 695.000 er eller har været smittede og syge.

FN, USA, Haiti og regeringen i nabostaten Den Dominikanske Republik har besluttet en indsats for at udrydde kolera. Budgettet er på 2,2 milliarder dollars, men der er slet ikke kommet penge nok ind til projektet. 

Lettere går det med at skaffe investorer til industriparken Caracol, hvor udenlandske virksomheder skal kunne ansætte lokal haitiansk arbejdskraft.

En del af industriparken er i drift, og der lyder nu kritik af, at stort set alle arbejdsgivere i Caracol betaler deres ansatte mindre end mindstelønnen på syv dollars om dagen. I gennemsnit ligger lønnen 34 procent under mindstelønnen, beretter mark Weisbrot.