19 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Aktivister optrapper aktioner mod Letz Sushi

Kæmper for overenskomst

Aktivister optrapper aktioner mod Letz Sushi

3F København og de ansatte ved Letz Sushi kæmper videre for at få overenskomst på deres arbejdsplads.

Fra i morgen torsdag vil der stå aktivister foran Letz Sushi restauranterne hver dag i tidsrummet 17-19. Ejeren nægter at underskrive en overenskomst med 3F.
FOTO: Andrea Sigaard
1 af 1

Der er gået nøjagtig en uge, siden 3F indledte konflikt mod Letz Sushi-kæden.

Ejeren, Louise Ertman Baunsgaard, afviser at tegneoverenskomst med 3F.

Fra i morgen torsdag vil der blive gennemført demonstrationer hver dag i tidsrummet 17-19 foran flere af kædens butikker.

3F København har ellers forsøgt men uden held, siden de ansatte i maj måned sidste år henvendte sig i fagforeningen for at få hjælp til at få løn og arbejdsforhod på deres arbejdsplads. De var blandt andet utilfredse med den generelle timeløn, og at de ikke fik løn under sygdom.

Fra i morgen torsdag vil der blive gennemført demonstrationer hver dag i tidsrummet 17-19 foran flere af kædens butikker.

Men allerede i dag klokken 16-18 vil der være aktivister udstyret med bannere og løbesedler foran sushi-restauranten i Viktoriagade på Vesterbro i Københann.

Aktiv konflikt

Dermed fortsætter 3F København og de ansatte den aktive linje de lagde ud med i sidste uge.

Starten blev markeret med en demonstration ved tre Letz Sushi-restauranter. Den første demonstration foregik på Christianshavn, den anden i Indre By og den sidste på Nørrebro.

Alle stederne var demonstrationerne velbesøgte med både medlemmer af 3F København og andre 3F-afdelinger, men også unge fra HK og folk i almindelighed var dukket op for at vise deres sympati med de ansatte.

Valentinsdagen den 14. februar blev fejret af 30 demonstranter ved Letz Sushi i Nørre Farimagsgade, som  uddelte 3F hjerteslikkepinde og flyers til forbipasserende. Budskabet var, at "Ægte Kærlighed" til de ansatte er ordnede løn- og ansættelsesforhold. 

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


19. feb. 2014 - 14:30   20. feb. 2014 - 10:09

Konflikt

noc@arbejderen.dk
Letz Sushi-konflikten dag for dag
  • Maj 2013: Personalet beder 3F om hjælp til at forhandle en overenskomst. Ulrik Frost vælges som talsmand.
  • Juni 2013: 3F København rejser krav om overenskomst overfor Letz Sushi.
  • Efterår 2013: Letz Sushi og 3F forhandler. 
  • December 2013: Da der stadig ikke er lavet en overenskomst, varsler 3F konflikt til start Nytårsaften. Letz Sushi melder sig ind i arbejdsgiverforeningen Horesta og beder dem forhandle en aftale med 3F.
  • 19 & 27. december 2013: Forhandlinger, hvor et færdigt udkast til overenskomst forhandles på plads. Endelig underskrift udskydes til januar, da der skal gennemføres nogle beregninger. Konflikten udskydes, da arbejdsgiver skriver under på udkastet til overenskomst gældende pr. 1. april 2014 samt en hensigtserklæring om at færdiggøre forhandlingerne efter nytår.
  • 17. januar 2014: Letz Sushi meddeler, at de alligevel nægter at indgå overenskomst og løber fra aftalerne. 3F varsler på ny konflikt til start 12. februar 2014.
  • 22. januar 2014: Personalets talsmand Ulrik Frost fyres på grund af hans faglige arbejde.
  • 11. februar 2014: 3F anmoder igen om forhandlinger og parterne mødes. Letz Sushi bruger nu en anden arbejdsgiverforening - Dansk Erhverv. Disse forhandlinger brød sammen, da Letz Sushi ville starte helt forfra igen og udelukkende var mødt op for at udskyde konflikten.
  • 12. februar 2014: Konflikten starter.
  • 15. august 2014: Det foreløbig sidste møde mellem 3F og Letz Sushi