Enhedslisten, som længe har stået som eneste modstander af et karakterkrav for optag på en erhvervsuddannelse, melder sig nu klar til at gå på kompromis - hvis man samtidigt indfører en såkaldt kvote 2-ordning. Det skriver dr.dk.
Hvis der indføres adganskrav, skal der være kvote 2-ordning.
Rosa Lund, Enhedslisten
- Det er ikke alle unge, der synes, at det er hverken sjovt eller let at skrive essays, men måske er de gode til at bruge deres hænder og lærer bedst, når de står med tingene i hænderne. De skal selvfølgelig have adgang til erhvervsuddannelsen, alt andet er tåbeligt. Derfor foreslår vi, at hvis der indføres adganskrav, skal der være kvote 2-ordning, siger Rosa Lund, uddannelsesordfører for Enhedslisten, til dr.dk.
I dag kender danskerne kvote 2-ordningen fra universitetsverdenen. Her kan unge, som ellers ikke har de karakterer der kræves, søge om optagelse på baggrund af andre faktorer, som motivation og erfaring.
Forhandlingerne om fremtidens erhvervsuddannelse er gået ind i den afsluttende fase og mandag morgen startede endnu en runde hos undervisningsminister Christine Antorini (S).
Langtrukne forhandlinger
Med Enhedslistens seneste udmelding om kvote 2 og krakterkrav kan et lille fremskridt i erhvervsskoleforhandlingerne være på trapperne.
I hvert fald er der mulighed for at afhøvle en af de større knaster, som har været med til at forlænge processen frem mod en reform af erhvervsuddannelserne.
Allerede i oktober sidste år fremlagde regeringen sit udspil til en reform, og i Helle Thorning-Schmidts (S) tale til Folketingets åbning gjorde statsministeren det klart, at det er et af regeringens store satsninger.
Oprindeligt var forventningen, at den gennemgribende reform skulle være forhandlet i løbet af efteråret 2013, men her godt inde i det nye år sidder politikerne fortsat i intense forhandlinger.
Et længere forhandlingsmøde sluttede sent torsdag nat med en aftale om at mødes mandag morgen klokken otte uden sluttidspunkt. Det kan tolkes som, at forhandlingerne lakker imod et forlig i starten af næste uge.
Ifølge Arbejderens oplysninger er det især karakterkrav, længde på grundforløb og den såkaldte fleksuddannelse, der skiller de politiske vande.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278