Det var det rene gak, at man i 2012 indgik en energiaftale uden samtidig at have en klimaplan, fordi aftalen baserede sig på, at man kunne bruge ‘CO2-neutral’ biomasse en masse.

DONG har beregninger, der ligger så langt fra dem, kompetente forskere når frem til.

Nu viser det sig, at DONG og resten af Dansk Energi til fulde forstår at udnytte dette galimatias. Først har de i årevis presset på for at få gode rammebetingelser for omstillingen af de store kraftvarmeværker fra kul til biomasse – og nu klager de over, at de i fremtiden ikke er begunstiget af helt så gode vilkår.

Politikere fra hele det politiske spektrum er efterhånden enige om at den nuværende satsning på importerede træpiller er problematisk og ikke vil føre til de ønskede reduktionsmål. Den hidtidige økonomiske gevinst i form af fritagelse for CO2-afgifter er allerede blevet udfordret af en forsyningssikkerhedsafgift, der også gælder for bioenergi.

Bæredygtighedsmantra igen udfordret

Nordamerikanske skovforskere har indtrængende appelleret til, at EU ændrer de politikker, der fører til stadig stigende efterspørgsel på amerikansk træ til bioenergi. Nu har vi ellers i lang tid skullet lægge øre til, at Dansk Energi og især DONG og Dansk Fjernevarme har promoveret netop de amerikanske træpiller som ’bæredygtige’. Men dette argument imødegås af forskerne, blandt andet fordi størstedelen af træet kommer fra private skove, som ikke er underlagt lovgivning, der kan sikre bæredygtighed.

Men hvad er så DONG's svar på forskernes appel? Jo, de siger “Come on … lige nu er træpiller den billigste og nemmeste metode til at komme af med kullet på, og ifølge vores beregninger giver det en CO2-reduktion på 90 procent”. DONG mener ikke, at denne omstilling kan vente på teoretiske undersøgelser af klimagevinsten.

Tankevækkende at DONG har beregninger, der ligger så langt fra dem, kompetente forskere når frem til. Og tankevækkende, at DONG, der ellers længe har brugt klimaargumentet, nu mener at det ikke er så vigtigt endda, om dette argument holder.

Hvem bestemmer retningen?

Tankevækkende er det også, at DONG netop har fået et nyt bestyrelsesmedlem og hele to observatører fra Goldman Sachs, der har udlånt penge til investeringer i nye træpilleanlæg i North Carolina og Virginia samt nyt havneanlæg i Virginia til udskibning af træ. Mon ikke GS vil bruge sin indflydelse i DONG til at sikre disse investeringer? De kan jo bruge deres vetoret i bestyrelsen til at modsætte sig ændringer i den del af DONG's strategiplan, som har forudsat en fordobling af biomasseandelen mellem 2012 og 2016 på de danske kraftværker.

Det store spørgsmål er nu, om den biomasseanalyse, der gennemføres af Energistyrelsen – og som snart ventes offentliggjort – har politisk frihed til at arbejde uafhængigt af særinteresser og regeringens eventuelle ønsker om at opnå et resultat, der stiller biomassen i et gunstigt lys. Man kan frygte det værste, for regeringen har jo stået bag såvel den biomassefokuserede energiplan som aftalen om at lade Goldmann Sachs få vetoret over dansk energiforsyning!