22 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Østarbejdere giver ingen bonus i statskassen

Finansministeriet regner om

Østarbejdere giver ingen bonus i statskassen

Tilrejsende østeuropæere er ingen overskudsforretning for statskassen, viser nye tal fra Finansministeriet.

For byggefagforeningerne drejer debatten sig ikke først og fremmest om, hvorvidt østarbejdere spytter i statskassen. Det handler om, at de ikke udnyttes som billig arbejdskraft, altså bliver omfattet af overenskomst. Her er 3F Aarhus på patrulje og i snak med to østeuropæiske håndværkere.
FOTO: PN
1 af 1

Tilrejsende østeuropæere er alligevel ikke nogen økonomisk overskudsforretning for den danske statskasse. Det viser en ny beregning fra Finansministeriet.

Hvis man også medregner et skøn for forbruget af den offentlige service, så ender det pludselig med et samlet underskud for statskassen på omkring 600 millioner kroner

Så sent som i januar blev det ellers udråbt som en myte, at østeuropæerne skulle ligge statskassen økonomisk til last.

Det skete med henvisning til en beregning fra Finansministeriet, der viste, at mens tilrejsende østeuropæerne ganske vist fik udbetalt 900 millioner kroner i overførsler fra det offentlige i 2011, så lagde de samtidig omkring 2,2 milliarder kroner i statskassen i skat. Altså et samlet overskud på 1,3 milliarder kroner.

Men nu viser det sig så, at der er mere til dét regnestykke. For hvis man også medregner et skøn for forbruget af den offentlige service, så ender det pludselig med et samlet underskud for statskassen på omkring 600 millioner kroner - også selvom man indregner afgifter fra de østeuropæiske arbejderes privatforbrug.

Ifølge Finansministeriets skøn var udgiften til østeuropæiske statsborgeres forbrug af den offentlige service rundt regnet tre milliarder kroner i 2011. Og på intet tidspunkt siden 2005 har østeuropæerne bidraget positivt til statskassen, hvis man indtænker alle disse faktorer, fremgår det af Finansministeriets beregninger.

Men det understreges samtidig, at der er så stor usikkerhed om tallene, at man anslår de herboende østeuropæernes samlede bidrag til de offentlige finanser som "omtrent neutral".

 

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


22. feb. 2014 - 10:21   22. feb. 2014 - 14:47

Østarbejder

Leveret af Newspaq