25 Nov 2024  

KBH: Let skyet, 10 °C

Fascistiske regeringsmedlemmer bekymrer ikke i EU

Lukker øjnene for Ukraine

Fascistiske regeringsmedlemmer bekymrer ikke i EU

Syv ud af 20 ministre i Ukraines nye regering er højrenationalister med anti-jødiske synspunkter. Men det bekymrer ikke EU's grønne gruppe.

Det fascistiske parti Svobodas har fem ministre i regeringen. Her minister for økologi og naturressourcer, Andriy Mokhnyk (i midten bag maleriet) der lytter til tale til minde om 1940'ernes nazi-kollaboratør Stepan Bandera (maleriet) den 14. april 2013 i Kiev.
FOTO: Graham Phillips
1 af 1

Der er delte meninger om, hvorvidt det var klogt af EU så hurtigt anerkendte de nye magthavere i Ukraine, selv om syv ud af 20 ministre viste sig at være ekstreme nationalister med anti-semitiske synspunkter.

Den liberale, eurovenlige opposition i Ukraine tilpassede sig de fascistiske elementer.
Eric Dreitser

EU, FN og USA anerkendte den 24. februar de nye magthavere i Ukraine, efter at demonstranter to dage tidligere havde stormet regeringsbygninger i Kiev. Parlamentet vedtog lørdag den 22. februar at afsætte den flygtede præsident Viktor Janukovitj og danne en ny regering.

Talsmanden for EU-kommissionen, Olivier Bailly, var hurtig:

- Vi har fundet, at denne regering er blevet godkendt af et konstitutionelt flertal i
Rada'en (parlamentet), og vi betragter den på nuværende tidspunkt som en partner. Vi anerkender legitimiteten af denne regering, sagde han ifølge BBC.

Fascisterne placerer sig

Det nationalistiske og stærkt anti-semitiske parti Svoboda (Frihed) fik fem ministerposter i Ukraine, mens den højreekstreme kampgruppe UNA-UNSO fik to ministre i regeringen, der i alt tæller 20 medlemmer. Begge højregrupper var stærkt repræsenteret i protesterne på Maidan-pladsen i Kiev.

Svoboda har fået posterne som vicepremierminister, landbrugs-, undervisnings-, miljøminister samt den vigtige post som forsvarsminister. 

Den Jødiske Verdenskongres stemplede allerede i maj 2013 Svoboda som "nynazistisk" og krævede et forbud.

Højregruppen UNA-UNSO har posten som ungdoms- og sportsminister ved Dmytro Bulatov og lederposten i regeringsens anti-korruptionsråd ved Tetyana Chernovol.

EU-politiker: Ro på

Rebecca Harms, der er medlem af præsidiet i EU-parlamentet og samtidig leder af De Grønnes gruppe i EU-parlamentet, beroliger.

- Faren er overdrevet. Højreekstremismen er sådan set ikke et større problem i Ukraine end i resten af Vesteuropa, siger hun i en samtale med Arbejderen. Tyskeren befandt sig i Kiev på delegationstur, da præsident Viktor Janukovitj flygtede.

- Hør her. Svoboda står i de seneste meningsmålinger til blot fem-seks procent, mens Right Sektor står til to procent. Jeg så selv, at jødiske organisationer var aktive på Maidan-pladsen i Kiev og gang på gang gik på scenen for at udtrykte soldaritet med demonstranterne mod præsident Janukovitj, forklarer Rebecca Harms, der flere gange har besøgte Ukraine som medlem af EU-parlamentets Samarbejdsudvalg for EU-Ukraine.

Rebecca Harms mener, at EU i denne sag er blevet uretfærdigt udsat for kritik. EU støttede fra starten protesterne i Ukraine og EU's udenrigspolitiske chef Carherine Ashton førte den 11. december 2013 samtaler med den fascistiske Svoboda-leder Oleg Tyagnibok i Kiev. EU har netop lovet Ukraine 11 milliarder kroner i lån.

- Overdriv ikke i kritikken. Sagen er, at ukrainerne varmt ønsker EU. Det mærker jeg hele tiden. Den eneste fejl fra EU's side var måske, at man undervurderede protesterne i Rusland og det sydøstlige Ukraine, vurderer tyskeren overfor Arbejderen.

Analytiker: katastrofen lurer

Den af Rebecca Harms omtalte højregruppe, Right Sektor (Pravy Sektor), stormede præsidentpaladset i Kiev den 22. februar, og gruppens leder, Dmitry Yarosh, har som belønning fået posten som næstformand for Ukraines magtfulde forsvars- og sikkerhedsråd (RNBOU).

Formand for RNBOU er Andriy Parubiy, tidligere stifter af Svoboda i 1994, senere medlem af det mere moderate Fædrelandsparti og leder af de paramilitære "selvforsvarsgrupper" på Maidanpladsen i Kiev.

Den geopolitiske analytiker Eric Draitser fra netportalen StopImperialism.org i New York er dybt bekymret.

- Forsvars og Sikkerhedsrådet (RNBOU) styres nu af nynazister og spiller en central rolle i militære anliggender og konfrontationerne med Moskva, koordineret med Washington og Bruxelles. Det kan potentielt have katastrofale konsekvenser, så vi kan opleve et scenario med militær optrapning og konfrontation mellem Rusland og NATO, advarer han i en samtale med Arbejderen.

Bør ikke overdrive

Klemen Žumer, Ukraine-rådgiver for den konservative/centrum-højre og EPP-gruppe af partier i EU-parlamentet, maner til ro.

- Faren for ekstremisme må ikke overdrives. Tænk på, at viceministeren for regionale anliggender i Ukraine, Volodymyr Hroisman, er jøde, mens guvernøren i regionen Dnipropetrovsk er præsident for ngo'en, Den Europæiske Jødiske Union, siger han til Arbejderen.

Klemen Žumer tilføjer, at der er "meningsforskelle i Ukraine som i ethvert demokrati" og at regeringsholdet i Kiev ikke arbejder ud fra en bestemt ideologi, "men er forenet med henblik på at overvinde den nuværende krise".

Han er beroliget af, at den midlertidige premierminister i Ukraine hedder Arsenly Yatsenyuk og er fra det konservativt-liberale og EU-positive "Fædrelandsparti", kaldet Batkivshchyna, med seks vigtige ministerier. Også præsidenten Oleksandr Turchynov er EU-tilhænger og tæt allieret med Fædrelandspartiets præsidentkandidat, Julia Timosjenko.

Eric Dreitser giver dog ikke meget for de "EU-liberales samarbejde med fascistiske stormtropper".

- For selv at få del i magten forstod den såkaldte, liberale, eurovenlige opposition at den skulle tilpasse sig de fascistiske elementer, der spillede med musklerne på gadeplan. De vidste, at deres europæiske liberalisme ikke ville blive accepteret af store dele af befolkningen, især i det pro-russiske Øst-og Sydukraine, så de gik i seng med fascisterne fra det vestlige og centrale Ukraine, siger han og understreger, at intet foregår demokratisk i Ukraine, hvor tre regioner allerede har forbudt Ukraines Kommunistiske Parti.

Jøder advarer

Efraim Zuroff, direktør for Simon Wiesenthal-centeret i Israel, afdækker anti-semitisme og fascisme verden over, er dybt chokeret over fascisternes kraft i Ukraine.

- Når du har en så stor fascistisk kampstyrke, som ikke nødvendigvis accepterer nogen af EU's værdier eller et "gennemsnitligt" liberalt demokrati, ja, så har du et problem. Disse mennesker er klassiske højreorienterede østeuropæiske fascister, og de har ingen plads i EU, siger han til radiostationen Voice of Russia.

Svoboda, Pravy Sektor og UNA-UNSO er ikke tilhængere af EU, men indgår efter eget udsagn kun i en taktisk alliance med EU-liberale for at stække Rusland. Efraim Zuroff mener ikke, at fascismen kun er et problem i Ukraine.

- EU har gjort lidt eller intet for at bekæmpe dette fænomen i Litauen, Letland og Estland, siger han.

"EU kan gøre noget"

Herhjemme skriver Pia Olsen Dyhr, formand for SF, i en mail til Arbejderen, at EU faktisk kan påvirke situationen.

"Der er ingen tvivl om, at Ukraine har store demokratiske udfordringer. Så meget desto vigtigere er det, at EU bakker op om de mange gode kræfter, der kæmper for at trække landet i den rigtige retning".

Det er dog ikke godt nok for Nikolaj Villumsen, udenrigsordfører i Enhedslisten.

- Det er bekymrende at Ukraine er blevet tiltrækningskraft for højreekstremister fra resten af Europa. Ifølge den svenske sikkerhedstjeneste SÄPO er svenske nynazister taget til Kiev. Jeg frygter at danske højreekstremister gør det samme. Derfor har jeg bedt justitsministeren styrke indsatsen mod højreradikalisering, siger han til Arbejderen.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


13. mar. 2014 - 13:32   25. feb. 2022 - 11:11

Ukraine

Anders Fenger
Skribent
Tidslinie: Ukraine
  • 21. november 2013: Ukraines præsident Viktor Janukovitj opgiver en EU-associeringsaftale. 
  • December: Pro-EU-demonstranter besætter Kievs rådhus og Maidan-pladsen.
  • 20-21. februar 2014: Mindst 88 mennesker dræbt i Kiev-sammenstød. 
  • 21. februar: EU-lande mægler aftale mellem Janukovitj og oppositionen om at fremskynde nyvalg.
  • 22. februar 2014: Parlament og præsidentbolig stormes af fascistgruppen Right Sector. Parlamentet afsætter præsidenten og udskriver præsidentvalg til den 25. maj.
  • Den 22. februar tiltrådte Ukraines nye regering, der er anerkendt af EU og USA.
  • Premierminister blev den "moderate" og konservative Arseny Yatsenyuk fra det EU-positive Fædrelands-parti.
  • De to andre regeringspartier var det liberale UDAR-parti – med forbindelser til det kristeligt konservative tyske regeringsparti, CDU.
  • 27. februar: Det tredje regeringsparti bliver er det fascistiske Svoboda-parti med forbindelser til blandt andet det franske Front Nationale.
  • Seks fascister fra partiet Svoboda og fascistgruppen UNA-UNSO intræder i Arseniy Yatsenyuks nye regering. 
  • 28. februar: Politiske ledere i den østlige del af landet det klart, at de ikke mener, at parlamentet i Kijev repræsenterer dem.
  • 3. marts: USA melder, at man vil støtte Ukraine økonomisk. 
  • 16. marts: Folkeafstemning på Krim medfører løsrivelse fra Ukraine.
  • 17. marts: Krim-parlamentet erklærer Krims uafhængighed og søger optagelse i Den Russiske Føderation.
  • 6. april: Regeringsbygninger og politistationer i det østlige Ukraine bliver besat af russisktalende demonstranter.
  • 2. maj: Fascister og fodboldhooligans sætter ild til Fagforeningernes Hus i Odessa og dræber derved 42 russisktalende i bygningen.
  • 11. maj: Folkeafstemninger i de østukrainske regioner Lugansk og Donetsk betyder at over 90 procent stemmer for løsrivelse fra Ukraine.
  • 25. maj: Rigmanden Petro Poroshenko valgt til præsident i Ukraine.
  • 17. juli: Malaysia Airlines flight MH17 skudt ned over Østukraine.
  • 5. september: Forslag om våbenhvile i Østukraine.
  • Blandt andet den fascistiske milits, Højre Sector, nægter at anerkende våbenhvilen og fortsætter angreb i Østukraine.
  • 15. september foreslår Ukraines præsident øget selvstyre i Østukraine i en føderation.
  • 6. september: Konflikten har kostet 20 000 menneskeliv, oplyser Ukraines Kommunistiske Parti.
  • 12 september: EU's udvidede sanktioner mod Rusland træder i kraft.
  • 16. september. EU-parlamentet godkender associeringsaftale med Ukraine.
  • 22. september. Endelig våbenhvile aftales, men den afbrydes gentagne gange.
  • 26. oktober: Parlamenstvalg i Ukraine. Valgdeltagelse: 52 procent.
  • 2. november: Præsident- og parlamentsvalg i de to regioner Donetsk og Lugansk i det sydøstlige Ukraine. Valget ikke anerkendt af Kijev.
  • Januar 2015. Ny ukrainsk regering af populistisk, liberal-konservativ observans udpeges – uden deltagelse af fascisterne fra Svoboda og UNA-UNSO.
  • I stedet deltager det fascistiske, Det Radikale Parti i fem-partis-regeringen.
  • 9. januar: FN-rapport anslår, at en million er flygtet fra deres hjem på grund af krigen – halvdelen til udlandet.
  • 9. januar: 5000 er blevet dræbt og 10.300 såret.
  • 10. februar 2015: Endelig våbenhvileaftale underskrives i Minsk i Hviderusland.
  • Våbenhvilen brydes dog kort efter.
  • 15. april: Mindst 6116 mennesker er blevet dræbt og 15.474 såret på ét år.

Kilde: UKP, FN, RIA Novosti

 

Svoboda
  • Svoboda (Frihed) er et fascistisk parti i Ukraine og blev landets fjerdestørste parti - med 10,44 procent af stemmerne ved parlamentsvalget i 2012.
  • Stiftet som Ukraines Social-Nationale Parti (USNP) i 1991, men tog navneforandring til Svoboda i 2004.
  • I 1999 stiftede partiet en paramilitær, væbnet organisation ved navn Ukraines Patrioter, der "gik selv" i 2007.
  • Svobodas program er stærkt antikommunistisk og nationalistisk.
  • Svoboda er en del af alliancen af ekstreme europæiske højrepartier (AENM) med blandt andre ungarske Jobbik, franske Front Nationale samt Sverigesdemokraterne.
  • I maj 2013 stemplede Den Jødiske Verdenskongres Svoboda som "antisemitisk" og "nynazistisk".