Produktivitetskommissionen anbefaler, at det offentlige sender langt flere opgaver i udlicitering. Det hævdes, at det vil give omfattende besparelser. Og SR-regeringen jagter netop besparelser på 12 milliarder kroner i den offentlige sektor og har tilsyneladende derfor meldt sig parat til omfattende udbud af velfærdsydelser, navnlig ældrepleje, børnepasning og handicaphjælp.

Kommissionen er i realiteten ude i et klart ideologisk og politisk ærinde. 

Regeringens og Produktivitetskommissionens stålsathed om at ville øge udliciteringen sker imidlertid på trods af, at der ikke er meget og entydig dokumentation for, at udlicitering overhovedet giver økonomiske gevinster.

Overskud og kontrol

Fra tilhængere høres det ofte, at konkurrenceudsættelse af den offentlige sektor vil presse leverandørerne til at nedbringe omkostninger. Men der er nok så stærke argumenter imod konkurrenceudsættelse. Omkostningerne kan tværtimod stige, fordi de private virksomheder skal opnå et overskud, som det offentlige ikke behøver.

Endvidere sker det ofte, at kvaliteten forringes for at opnå besparelserne. Og endelig kræves betydelige ekstra ressourcer til udbud, opfølgning, kontrol og tilsyn med de private.

Uafhængige og videnskabelige analyser og gennemgange af sådanne studier fra AKF (Anvendt Kommunal Forskning) i Danmark og forskningsinstitutionen SNS (Studieförbundet Näringsliv och Samhälle) i Sverige har da også vist, at der IKKE er dokumentation for entydige besparelsesgevinster ved at udlicitere.

Et hyppigt problem i de foretagne studier over effektiviseringsgevinsten ved udlicitering er, at man ikke har undersøgt, om besparelserne er sket på bekostning af forringelser af kvaliteten.

Et andet hyppigt problem er, at effekten af udlicitering kun i utilstrækkeligt omfang medregner de betydelige transaktionsomkostninger til gennemførelse og kontrol af udbudsforretninger, opfølgning og tilsyn.

Herudover er det også et problem, at mange sådanne studier ikke tager højde for, at her-og-nu-besparelser set over længere tid svinder, fordi private aktører bliver mere realistiske i deres prissætning senere.

Ideologisk ærinde

Endvidere tager nogle af de mere bombastiske opgørelser af besparelsespotentialet udgangspunkt i en overførsel af gevinster ved udlicitering på mere tekniske områder, såsom rengøring, til de mere bløde og komplekse velfærdsområder, som handler om personlig service. Men en sådan overførsel af metoder og resultater fra tekniske områder til meget mere kompleks velfærdsservice er der ingen belæg for i videnskabeligt tilrettelagte og udførte studier.

Endelig kan i forbindelse med Offentligt-Privat-Partnerskab, OPP-projekter, peges på, at de private virksomhedernes afkastkrav til at skyde kapital i offentlig opgaveudførelse vil være betydeligt højere end den rente, som det offentlige selv kan låne til.

Kravet om massiv udlicitering af offentlige opgaver savner således dokumentation. Kommissionen påstår "kun at se økonomisk på tingene", men er i realiteten ude i et klart ideologisk og politisk ærinde.