Tirsdag morgen døde Bob Crow fra det engelske forbund Rail & Maritime Transport (RMT) ganske uventet, kun 52 år gammel.

Bob var kendt som en kompromisløs faglig leder, der til borgerskabets skræk blev formand for det forbund, der organiserede både togfolk og søfolk herunder Londons berømte undergrundssystem ”The Tube”. 

Bob vil blive savnet i vores internationale bevægelse for sit mod, sin indsigt, sit kammeratskab og altid nærværende, når der var behov herfor.

Da Bob Crow blev valgt til generalsekretær for RMT, rapporterede bladet Lloyds List (forsikringsverdenens øjne og ører) i et interview, at han havde en buste af Lenin på sit skrivebord. Sig så ikke, at offentligheden ikke var advaret om, hvad fremtiden ville bringe.

Bob Crow formåede at få opmærksomhed. Hvis de arbejdsgivere, han forhandlede med, ikke havde andet end foragt til overs for RMT’s medlemmer, havde Bob den mest fascinerende engelske måde at fortælle dem, hvad han syntes om det.

Bob har i mange år siddet i det internationale transportarbejderforbunds eksekutivkomite. Derfra har han medvirket til at ændre kursen for transportarbejdere i hele verden og deltaget i den forandringsproces, den internationale fagbevægelse skal udvikle som svar på globaliseringen.

Bob Crow havde meget lidt til overs for EU, han var internationalist, men filmen knækkede, når det åbenlyst kun handlede om kapital og finans og ikke om mennesker.

Bob var oratorisk begavet, og som få kunne han få sine tilhøreres opmærksomhed, og der skulle da heller ikke stå så meget som en ølkasse, uden han opfattede det som en opfordring til at holde en tale.

Bob vil blive savnet i vores internationale bevægelse for sit mod, sin indsigt, sit kammeratskab og altid nærværende, når der var behov herfor.

Æret være hans minde.