19 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Letz Sushi får ekstra mange gæster i dag - udenfor

Markerer en måneds konflikt

Letz Sushi får ekstra mange gæster i dag - udenfor

Ejeren af sushi-kæden Letz Sushi har efter en måneds konflikt stadig ikke indfriet de ansattes krav om overenskomst. Det markeres med en større faglig aktion foran filialen på Nørre Farimagsgade.

I dag klokken 17.30 kan du støtte de konfliktramte ved Letz Sushi ved at møde op foran filialen på Nørre Farimagsgade. Her fra en tidligere demonstration foran en af de københavnske filialer.
FOTO: Andrea Sigaard
1 af 1

I dag er det præcis en måned siden, konflikten mellem 3F og ejeren af Letz Sushi-kæden trådte i kraft. 

50 procent af Letz Sushi-kæden ejes af Jysk Holding, med Lars Larsen i spidsen - en af Danmarks rigeste mænd.

Ejeren Louise Ertman Baunsgaard nægter at underskrive en overenskomst med 3F, som en stor gruppe af de ansatte ellers har krævet.

I dag kan hun derfor forvente et større opbud af gæster - udenfor filialen på Nørre Farimagsgade 63 klokken 17.30, når 3F Københvan kalder til markering.

Opbakning fra Fagligt Ansvar

Aktionen får opbakning af netværket Fagligt Ansvar, der ellers havde kaldt til landsmøde i dag samme tid.

- Vi har besluttet at udskyde landsmødet til en senere dato og i stedet bakke op om kravet om overenskomst, lyder det fra Fagligt Ansvars sekretariat.

Ved markeringen vil der være taler af blandt andre formand for 3F København Bjarne Høpner.

Reelt går konflikten helt tilbage til maj måned sidste år, hvor 30 ud af de dengang 70 ansatte kontaktede 3F København, forde de ville have hjælp til at få tegnet en overenskomst.

Først i december måned, efter to konfliktvarsler fra 3F, kommer forhandlingerne med Louise Ertman Baunsgaard for alvor i gang, og en overgang tegner det lyst.

Men den 17. januar springer hun fra, på trods af at 3F har indvilget i, at overenskomsten først skal træde i kraft til april, og at de nye lønvilkår kan indfases over tre år.

"Bæredygtig" overenskomst

Louise Ertmann Baunsgaard har udtalt til Arbejderen, at hun intet har imod at tegne overenskomst, men at den skal være "bæredygtig".

3F København har imidlertid svært ved at tro på, at det kan være økonomien, der trykker.

50 procent af Letz Sushi-kæden ejes af Jysk Holding, med Lars Larsen i spidsen - en af Danmarks rigeste mænd.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


12. mar. 2014 - 12:26   12. mar. 2014 - 14:23

Konflikt

noc@arbejderen.dk
Program - en måneds konflikt

Faglig markering Letz Sushi, Nørre Farimagsgade 63, København

Program:

  • 17.30: Ulrik, talsmand for de ansatte, holder tale

  • 18.00: Tina Møller Madsen, gruppeformand, holder tale

  • 18.30: Bjarne Høpner, formand 3F København, holder tale

  • 19.00: Aktionen slutter

Letz Sushi-konflikten dag for dag
  • Maj 2013: Personalet beder 3F om hjælp til at forhandle en overenskomst. Ulrik Frost vælges som talsmand.
  • Juni 2013: 3F København rejser krav om overenskomst overfor Letz Sushi.
  • Efterår 2013: Letz Sushi og 3F forhandler. 
  • December 2013: Da der stadig ikke er lavet en overenskomst, varsler 3F konflikt til start Nytårsaften. Letz Sushi melder sig ind i arbejdsgiverforeningen Horesta og beder dem forhandle en aftale med 3F.
  • 19 & 27. december 2013: Forhandlinger, hvor et færdigt udkast til overenskomst forhandles på plads. Endelig underskrift udskydes til januar, da der skal gennemføres nogle beregninger. Konflikten udskydes, da arbejdsgiver skriver under på udkastet til overenskomst gældende pr. 1. april 2014 samt en hensigtserklæring om at færdiggøre forhandlingerne efter nytår.
  • 17. januar 2014: Letz Sushi meddeler, at de alligevel nægter at indgå overenskomst og løber fra aftalerne. 3F varsler på ny konflikt til start 12. februar 2014.
  • 22. januar 2014: Personalets talsmand Ulrik Frost fyres på grund af hans faglige arbejde.
  • 11. februar 2014: 3F anmoder igen om forhandlinger og parterne mødes. Letz Sushi bruger nu en anden arbejdsgiverforening - Dansk Erhverv. Disse forhandlinger brød sammen, da Letz Sushi ville starte helt forfra igen og udelukkende var mødt op for at udskyde konflikten.
  • 12. februar 2014: Konflikten starter.
  • 15. august 2014: Det foreløbig sidste møde mellem 3F og Letz Sushi