Oliegiganten BP indgik torsdag en aftale med det amerikanske miljøbeskyttelsesagentur.
Aftalen ophæver det forbud, som siden 2010 har betydet, at BP ikke har kunnet tegne nye olikontrakter i Den Mexicanske Golf, skriver New York Times.
Det er ganske oprørende, at tillade BP at udvide deres boringsaktiviteter her i golfen
Raleigh Hoke, Gulf Restoration Network
I april 2010 eksploderede selskabets boreplatform Deepwater Horizon i golfen ikke langt fra den amerikanske sydkyst.
11 arbejdere døde i forbindelse med eksplosionen som udviklede sig til den største miljøkatastrofe i den amerikanske historie.
Flere organisationer er oprørte over den nye aftale, blandt andet Gulf Restoration Network.
- Det er ganske oprørende, at tillade BP at udvide deres boringsaktiviteter her i golfen, udtaler Raleigh Hoke fra organisationen, som holder til i New Orleans, der ligger ud til golfen.
Hoke påpeger, at der stadig ikke er ryddet op efter katastrofen.
- De har stadig ikke gjort det godt igen i forhold til golfen, forklarer han.
Siden katastrofen i 2010 har BP opretholdt driften af 10 dybvandsboreplatforme i Den Mexicanske Golf.
Selskabet planlægger ifølge New York Times at investere omkring fire milliarder dollars i olieboring i golfen om året de næste ti år.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278

















