Et medlem af det fascistiske parti Svoboda i det ukrainske parlament har sammen med andre medlemmer af Udvalget for Information og Ytringsfrihed med vold og trusler fået landets tv-direktør til at træde tilbage.
Tv-direktøren blev slået i hovedet,
Tv-direktøren, Aleksandr Panteleymonov, er leder af National Television Company of Ukraine, hvad der svarer til det danske DR.
Udvalget for Information og Ytringsfrihed kritiserede ham for at have bragt et klip af Ruslands præsident underskrive en lov, der gør Krim til en del af Rusland. Desuden skulle han "gå Moskvas ærinde".
Aleksandr Panteleymonov blev opsøgt på sin arbejdsplads af det vrede udvalg, blev truet og til sidst slået i hovedet, før han blev beordret til at nedskrive sin egen afsked, hvilket han gjorde, rapporterer britisk tv, BBC.
Udvalgsmedlemmer for Svoboda, Igor Miroshnynchenko, slog tv-direktøren i hovedet og partiets chefideolog, Andrey Ilyenko, så på.
En række russiske tv-kanaler er i de seneste to uger blevet forbudt i Ukraine. I sidste uge kritiserede Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE) Ukrianes skridt.
Også på Krim er ukrainske tv-kanaler lukket.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278