Mandag blev de første stemmer ved det indiske parlamentsvalg afgivet. Det skete i de to nordøstlige delstater Assam og Tripura.
Valget er en duel mellem de to store partier, det regerende Kongrespartiet og Indiens Folkeparti, BJP.
Parlamentsvalget er en enorm logistisk udfordring med over 814 millioner stemmeberettigede, og stemmeafgivningen er fordelt over ni datoer. Sidste valgdag er den 12. maj, hvor de sidste krydser vil blive sat i delstaterne Uttar Pradesh, Bihar og Vestbengalen. Stemmeoptælling sker den 16. maj.
Valget er en duel mellem de to store partier, det regerende Kongrespartiet og Indiens Folkeparti, BJP. De to partiers premierministerkandidater er henholdsvis Rahul Gandhi og Narendra Modi.
Ifølge meningsmålingerne bliver BJP det største parti, mens Kongrespartiet står til stor tilbagegang. Men hvem der bliver premierminister afhænger af parlamentets sammensætning. 38 partier er lige nu repræsenteret i parlamentet, som hedder Lok Sabha og har 543 pladser.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278

















