Den langvarige konflikt for at få ejeren af Letz Sushi-kæden til at tegne en overenskomst med 3F fortsætter ufortrødent.
I dag klokken 16:45 afgår der demonstration fra 3F's forbundshus i Kampmannsgade i København til Letz Sushi filialen på Nørre Farimagsgade. Her vil den fyrede talsperson Ulrik Frost og næstformand i 3F Jane Korczak holde tale.
Den 17. januar meddeler Louise Ertmann Baunsgaard, at hun alligevel ikke vil indgå overenskomst. Den 12. februar er konflikten en realitet.
Kan du ikke deltage onsdag, får du en ny chance allerede fredag, hvor 3F opfordrer til at lufte de røde faner, når der klokken 9:00 sættes kurs mod Dansk Arbejdsgiverforening.
Ejeren, Louise Ertman Baunsgaard, påstår, at hun ikke mærker konflikten, mens 3F har mødt mange tidligere kunder, der fortæller, at de har fundet et andet sted at købe deres sushi.
Konflikten blev officielt skudt i gang den 12. februar i år, men starter reelt i maj måned sidste år, da personalet henvender sig til 3F om hjælp til at forhandle en overenskomst.
3F København rejser formelt kravet overfor Letz Sushi i juni ,og hen over efteråret bliver der forhandlet.
Da kalenderen viser december, er der stadig ikke indgået en konkret aftale, og for at sparke til processen varsler 3F konflikt med start nytårsaften.
Lys forude?
Med arbejdsgiverforeningen Horesta ved forhandlingsbordet bliver der mod slutningen af år 2013 forhandlet et udkast til overenskomst på plads.
Endelig underskrift udskydes imidlertid til januar, da der skal gennemføres nogle beregninger. Konflikten bliver udskudt, fordi Louise Ertman Baunsgaard skriver under på udkastet til overenskomst gældende pr. 1. april 2014 samt en hensigtserklæring om at gøre forhandlingerne færdige efter nytår.
Den 17. januar meddeler hun, at hun alligevel ikke vil indgå overenskomst og løber fra aftalerne. Den 12. februar er konflikten en realitet.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278