23 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Rusland anklager Kiev for at bryde aftale om Ukraine

Rusland anklager Kiev for at bryde aftale om Ukraine

Tre regeringsfjendtlige østukrainere fra Slavjansk blev søndag dræbt, da deres vejspærring blev angrebet af bevæbnede mænd. Lokale indbyggere mener, at overfaldsmændene kom fra Rights Sector.
FOTO: Kirill Kudryavtsev/AFP/Scanpix
1 af 1

Ruslands udenrigsminister Sergej Lavrov anklager regeringen i Kiev for at bryde den internationale aftale om en politisk løsning af konflikten i Ukraine, som blev indgået skærtorsdag på et møde i Genève.

Han kritiserer blandt andet, at regeringen ikke har taget skridt til at afvæbne de illegale grupper, blandt andet den fascistiske Right Sector, skriver den britiske tv-station BBC.

Ifølge aftalen, der blev indgået mellem Rusland, USA, EU og Ukraines regering, der kom til magten ved et kup i februar, skal de oprørske russisktalende i det østlige Ukraine afvæbnes og rømme de besatte bygninger. Samtidig skal demonstranterne på Maidan-pladsen i hovedstaden Kiev rømme pladsen, og de mange bevæbnede grupper skal afvæbnes.

Men i Østukraine nægter oprørerne at forlade de besatte bygninger og aflevere deres våben, og demonstranterne i Kiev har heller ikke forladt pladsen.

Søndag morgen blev mindst fem personer dræbt i Slavjansk i det østlige Ukraine, da bevæbnede mænd angreb en vejspærring udenfor byen. Tre af de dræbte var fra Slavjznsk, som bevogtede vejspærringen bevæbnet med køller, da de blev overfaldet af bevæbnede mænd i bil, som de regeringsfjendtlige indbyggere mener tilhører Rights Sector. To af de dræbte var overfaldsmænd, skriver den russiske tv-station Russia Today. 

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


21. apr. 2014 - 13:48   21. apr. 2014 - 17:29

Ukraine

mj@arbejderen.dk