07 Sep 2026  

KBH: Let skyet, 10 °C

- Waterboarding er sådan, vi døber terrorister

Sarah Palin chokerer igen:

- Waterboarding er sådan, vi døber terrorister

Den tidligere republikanske vicepræsidentkandidat Sarah Palin hyldede lørdag aften torturmetoden waterboarding under et konvent i den amerikanske våbenlobby NRA. Se klippet her!

Sarah Palin har ofte chokeret med sine kontroversielle udtalelser. Denne gang hylder hun tortur.
FOTO: Gage Skidmore
1 af 1

Republikanernes tidligere vicepræsidentkandidat, Sarah Palin, der er kendt for sine kontroversielle og ofte stærkt konservative udtalelser, har chokeret igen.

Lørdag aften holdt hun en brandtale for en fyldt sal til den amerikanske våbenlobby National Rifle Associations årlige konvent i Indianapolis, skriver The Washington Times.

Waterboarding er en torturmetode, hvor man tvinger vand ned i lungerne på en fastbundet person, som får fornemmelsen af at drukne.

Her talte Palin blandt andet om USA's udenrigspolitik og den kontroversielle brug af den nu forbudte torturmetode waterboarding, som blev brugt af amerikanske soldater i blandt andet Abu Ghraib-fængslet i Irak og Guantanamo i Cuba.

USA har mødt skarp international kritik for metoderne, men det er ikke noget, man skal bekymre sig om, mener Palin.

"Waterboarding er sådan, vi døber terrorister", sagde hun.

Waterboarding er en torturmetode, som består i at man tvinger vand ned i lungerne på en fastbundet person. Under processen tvinges offeret til at holde munden åben, og ansigtet er dækket med et stykke klæde, sådan at vandet ikke kan spyttes ud og man får fornemmelsen af at drukne.

Sæt frygten for Gud i vore fjender

Metoden er efter den voldsomme kritik i dag forbudt, men det vil altså ændre sig, hvis det står til Sarah Palin.

I den godt 12 minutter lange tale hånede Palin det, hun kalder "politisk korrekthed overfor USA's fjender".

"Hvis jeg bestemte", sagde Palin til bragende bifald, "ville vi sætte frygten for Gud i vore fjender. Så ville de vide, at waterboarding er sådan, vi døber vores terrorister."

Sarah Palin er i dag tv-vært og er stadig en meget populær på den republikanske højrefløj. På våbenlobbyens konvent deltog ifølge amerikanske medier flere potentielle præsidentkandidater for Republikanerne.

NRA har over 5 millioner medlemmer og er blandt USA's absolut mest magtfulde lobbyorganisationer.

Se det kontroversielle klip her:

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


27. apr. 2014 - 22:08   27. apr. 2014 - 23:02

Tortur

fe@arbejderen.dk