23 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

3F-afdeling uddeler aktivpris

Vil hylde hverdagens kæmpere

3F-afdeling uddeler aktivpris

3F Kastrup uddeler hver år 1. maj en pris til personer, som arbejder med at sikre, forbedre eller beskrive livsvilkårene for almindelige arbejdere. I år gik den til en Greenpeaceaktivist og Foreningen for fleks- og skånejobbere.

Anne Mie Roer Jensen er en engageret ung, der gør noget for andre end sig selv, lyder roserne til den kvindelige styrmand, som var en af to prismodtagerne af 3F Kastrups årlige aktivpris.
FOTO: Greenpeace
1 af 1

1. maj brugte 3F Kastrup til at uddele årets aktivpris på sit morgenarrangement.

- Prismodtagerne får både 10.000 kroenr, et kunstværk, men ikke mindst hæder og ære, siger fagforeningens formand Henrik Bay-Clausen.

At gå 100 dage i fængsel kræver sin kvinde.
Henrik Bay-Clausen, 3F

Den ene prismodtager 2014 var Anne Mie Roer Jensen. Den unge kvinde blev kendt, da hun sidste år sad i hundrede dage i russisk fængsel for at have deltaget i en Greenpeace-aktion imod russiske olieboringer, der risikerer at ødelægge havmiljøet i Arktis.

– Anne Mie er en engageret ung, der gør noget for andre end sig selv. Og hun nøjes ikke med at lade det blive ved ord, siger Henrik Bay-Clausen, formand for 3F Kastrup, som begrundelse for valget af Anne Mie Jensen som prismodtager.

– At gå 100 dage i fængsel kræver sin kvinde. Hun er faktisk så engageret, at hun igen er på togt som 3. styrmand på skibet Rainbow Warrior, siger han.

Greenpeace modtog prisen på Anne Mies vegne.

På kanten af arbejdsmarkedet

Den anden prismodtager var en frivillig organisation for fleks- og skånejobbere.

– Landsforeningen er en stemme for de mennesker, der befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet. Organisationen drives af ildsjæle, som trods sygdom eller handikap slås for at bedre forholdene for fleks- og skånejobbere. Fritiden bruges også til omfattende telefonrådgivning for andre i samme situation, siger Henrik Bay-Clausen.

– Det er en indsats som må værdsættes, ikke mindst fordi udviklingen på arbejdsmarkedet gør livet meget sværere for mange i disse år.

Aktivprisen er blevet uddelt siden 2006.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


02. maj. 2014 - 09:38   05. maj. 2014 - 15:57

Aktivpris

noc@arbejderen.dk
3F Kastrups aktivpris

3F Kastrup har uddelt aktivprisen siden 1996.

Prisen uddeles hvert år ved fagforeningens 1. maj-arrangement.

Aktivprisen gives oftest til en "ude fra" og til en eller flere medlemmer fra 3F Kastrups egne rækker.

Aktivprisen gives til: "personer eller grupper, der aktivt arbejder for at sikre, forbedre eller beskrive livsvilkårene for almindelige arbejdere. Dette gælder både arbejdsmæssigt, kulturelt, miljømæssigt, uddannelsesmæssigt, historisk, videnskabeligt mv." 

Prisen består af et kontant beløb, et diplom, noget kunst og naturligvis, og vigtigst: hæder og ære….

Kilde: 3F Kastrup