Dagen før 1. maj fremlagde regeringen det længe ventede udspil til en reform af beskæftigelsesindsatsen for de arbejdsløse, som er forsikret i en a-kasse.

Målet med reformen er ifølge beskæftigelsesminster Mette Frederiksen (S) at bringe de 330.000 arbejdsløse, som hvert år ryger gennem dagpengesystemet, hurtigst muligt i varig beskæftigelse gennem en målrettet og individuel indsats.

Regeringen har set helt rigtigt ved at give a-kasserne en større rolle.
Torben Poulsen, AK-Samvirke

Fra fagbevægelsen lyder der generelt ros til forhandlingsoplægget, ikke mindst forslaget om at a-kasserne får en central rolle i beskæftigelsesindsatsen. Konkret skal a-kasserne have hovedansvaret for de arbejdsløse medlemmers kontakt- og vejledningsforløb i de første seks måneder. I dag er ansvaret delt mellem a-kasserne og jobcentrene.

- Vi ser med stor tilfredshed på, at ledige kun skal have deres kontakt- og vejledningsforløb i a-kassen i de første seks måneder. A-kasserne har et godt branchekendskab og kan formidle jobs. A-kasserne kender medlemmerne, og så behøver de ledige ikke at gå til samtaler om det samme to forskellige steder. Regeringen har derfor set helt rigtigt ved at give a-kasserne en større rolle, siger formand for AK-Samvirke, Torben Poulsen.

Fagbevægelsen og a-kasserne havde advaret regeringen imod at lytte til anbefalingerne fra Carsten Koch udvalget. Udvalget foreslog efter en kulegravning af det nuværende beskæftigelsessystem, at det skulle være op til det kommunale jobcenter at bestemme, om arbejdsløse a-kassemedlemmer måtte få deres kontakt- og vejledningsforløb i a-kassen. Samtidig foreslog udvalget, at unge under 30 år alene skulle bruge jobcentrene.

På begge felter har regeringen lyttet til a-kassernes gode argumenter, konstaterer AK-Samvirke.

Mere uddannelse

Udspillet har særlig fokus på de ufaglærte og faglærtes muligheder for uddannelse og opkvalificering. Regeringen vil afsætte over en halv milliard kroner til mere uddannelse, voksenlærlingeordningen og jobrotation.  

Ufaglærte får mulighed for to års uddannelsesorlov og derudover får både ufaglærte og faglærte mulighed for seks ugers jobrettet uddannelse.

- Vi har længe kæmpet for, at ufaglærte får ret til at uddanne sig til faglærte. Det får de nu. Mange ufaglærte har gode erfaringer, som ikke kommer den enkelte og samfundet til gavn, fordi de mangler papir på det, de kan. Derfor er reformen også en god chance for mange ufaglærte, der i dag har en mere usikker tilknytning til arbejdsmarkedet, siger LO-formand Harald Børsting. 

Men ingen roser uden torne. Dele af fagbevægelsen har bemærket og undret sig over, hvorfor arbejdsløse, der går i gang med uddannelse, kun skal have udbetalt 80 procent af den dagpengesats, der for langt de flestes vedkommende ligger langt under deres tidligere løn.

Dansk Byggeri

Arbejdsgiverne i Dansk Byggeri bryder sig ikke om, at a-kasserne får ansvaret for indsatsen i de seks første måneders arbejdsløshed, fordi det "øger risikoen for, at arbejdsløse ikke får en sammenhængende indsats", udtaler afdelingschef Louise Pihl til Licitationen, Byggeriets Dagblad.

Dansk Byggeri er heller ikke meget for, at der indføres mulighed for to års uddannelse for arbejdsløse, primært ufaglærte over 30 år.

- Generel uddannelse bør foregå i uddannelsessystemet, da der ikke er nogen garanti for effekten af langvarig uddannelse i beskæftigelsessystemet. Det kan risikere at fastholde den ledige i ledighed og er ingen garanti for en vej tilbage til arbejdsmarkedet, siger Louise Pihl.

Hun mener, det sender et forkert signal at udbetale 80 procent af dagpengesatsen, som er mere end man kan får udbetalt i SU, til folk, der indtil de er fyldt 30 år har undladt at udanne sig.

Indtil videre er planen kun ord på et stykke papir.

Nu kan forhandlingerne om reformens indhold gå i gang, og det forventes at blive en ikke helt nem øvelse.

Venstre er ikke meget for at give a-kasserne større indflydelse på indsatsen overfor de forsikrede arbejdsløse. Partiet har også meldt ud, at det ønsker at spare op mod fire millarder kroner på de arbejdsløse for i stedet at give dem til erhvervslivet. 

Ifølge Mette Frederiksen satser regeringen på et bredt forlig, og forhandlingerne "må tage den tid, det tager".