07 Sep 2026  

KBH: Let skyet, 10 °C

Kæmper med kost og spand mod fyringer

Protest i Grækenland

Kæmper med kost og spand mod fyringer

Siden september har fyrede rengøringsassistenter hver dag demonstreret foran det græske finansministerium.

FOTO: Andrea Sigaard
1 af 1

En gruppe kvindelige rengøringsassistenter står hver eneste dag foran det græske finansministerium med koste og spande over deres hoveder. Det har de gjort lige siden september, hvor de blev suspenderet fra deres arbejde. I denne måned står de til at blive endeligt fyret.

595 rengørinsassistenter, der i årevis har arbejdet i det græske finansministerium, står til fyring. Fyringerne er et led i den nedskæringspolitik, som Grækenland er blevet pålagt af den såkaldte Trojka bestående af EU, Den Europæiske Centralbank og Valutafonden. 

Vi kræver vores liv og vores land tilbage.
Georgia Oikonomou

- Fordi vi tilhører arbejderklassen og er kvinder, troede de, at vi ville være et let bytte. Men sammen med tusinder af andre arbejdere kæmper vi mod den græske regering og Trojkaens foranstaltninger, som ødelægger vores liv og fører os ud i fattigdom, sagde Georgia Oikonomou, talskvinde for de fyrede rengøringsassistenter, i en tale til de delegerede på Enhedslistens årsmøde i dag.

Alle de fyrede rengøringsassistenter er kvinder. Mange er over 50 år og tæt på pensionsalderen. De vil ikke have mulighed for at finde noget andet arbejde. Mange er enlige mødre, som forsørger hele familien. 

De er fyret uden ret til fratrædelsesgodtgørelse, arbejdsløshedsdagpenge eller sundhedssikring.

- Vi kræver vores ret til arbejde, til socialsikring, til pension. Vi beder om det indlysende: Værdighed i livet gennem vores ydmyge job. Vi kræver vores liv og vores land tilbage, sagde talskvinden. 

Tusinder af offentligt ansatte er blevet fyret i Grækenland uden økonomisk sikring.

Der blev efter talen samlet penge ind til de fyrede kvinder.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


17. maj. 2014 - 12:37   17. maj. 2014 - 19:34

Grækenland

ur@arbejderen.dk