I otte måneder slap det polske firma Wrobis godt afsted med dobbelt bogføring.
Firmaet har siden september måned sidste år arbejdet som underentreprenør på udvidelsen af Amager Ressource Center - i folkemunde kaldte Amagerforbrændingen.
Vi opdager kun, hvis der er noget galt, når vi får kontakt til arbejderne. Silas Grage, BJMF
Nu har den danske hovedentreprenør NCC smidt Wrobis på porten, efter at det er kommet frem, at der har været rod med lønudbetalingerne. Det viser sig, at der er blevet udleveret et sæt lønsedler på polsk til de mere end 60 betonarbejdere og et andet sæt danske lønsedler til NCC.
- Jeg må indrømme, at jeg tænkte åh nej, ikke nu igen, siger Silas Grage fra Bygge-, Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening til Arbejderen.
Han fortæller, at der er store forskelle på lønsedlerne. På de polske lønsedler kan man ikke se hvor mange timer, der er udbetalt løn for. Man kan heller ikke se, om der er indbetalt pension, feriepenge eller søgnehelligdagsbetaling. De to hold lønsedler skal nu sammenholdes og regnes grundigt igennem for at se, hvor meget de polske arbejdere er blevet snydt.
- Med forskellige lønsedler bliver det altså svært at tjekke, om de klausuler, Wrobis har skrevet under på for at få arbejdet, nu også bliver overholdt, mener Silas Grage.
Møde i fagforeningen
Havde det ikke været for et møde i fagforeningen, hvor Skat var inviteret til at fortælle om de danske regler, og havde nogle af de ansatte ikke fortalt om deres mistro om snyd til fagforeningen, så var den dobbelte bogføring måske slet ikke blevet opdaget.
- Klausuler i sig selv betyder jo ikke, at man kan være sikker på, at de bliver overholdt. Klausulerne kan stort set kun bruges til efterfølgende at rejse sager, hvis vi overhovedet opdager, at der er noget galt, lyder de foreløbige erfaringer fra den københavnske byggefagforening.
Fagforeningen oplever, at kontrollen med de udenlandske byggefirmaer stort set er overladt til fagforeningerne. I det konkrete tilfælde havde NNC ganske vist entreret med revisionsfirmaet KPMG om at indhente danske lønsedler. Men som eksemplet viser, er der tale om en teknisk administrativ kontrol, som aldrig ville afsløre, at Wrobis jonglerede med to hold lønsedler, mener Silas Grage.
- Vi ville heller ikke finde ud af det, hvis vi sad bag et skrivebord. I den her sag, som i alle andre, hvor vi finder ud af, at der er noget galt, opdager vi det kun, når vi får kontakt med folkene. Hvis ikke vi kommer ud og snakker med dem, så finder vi heller ikke ud af, at de arbejder flere timer, end der står på lønsedlen, understreger Silas Grage.
Melder sig i fagforening
Kludder med lønnen fik altså NNC til at opsige kontrakten med den polske underentreprenør.
Samtidig fik det en stor gruppe af de polske bygningsarbejdere til selv at været aktive. De valgte tillidsrepræsentant og meldte sig ind i fagforeningen, og det har kastet en række faglige sager af sig.
Egentlig er det det vragede firma, der står med regningen, men NCC har garanteret, at de godt 60 byggefolk får deres løn, feriepenge og pensionsindbetalinger, og at 3F får 120.000 kroner for at forlige de igangværende sager.
Det er Københavns Kommune sammen med nogle omegnskommuner, der er bygherre på udvidelsen af affaldsanlægget til omkring 1,2 milliader kroner. Københavns Kommune er sammen med et par omegnskommuner bygherrer på projektet, og der blev fra start stillet både sociale og arbejdsmæssige klausuler på byggeriet, der skulle sikre de ansatte ordentlige løn- og arbejdsforhold.
Venter på kontrolinstans
Overborgmester Frank Jensen (S) er derfor godt tilfreds med, at NCC har droppet den polske underentreprenør.
- Wrobis er et godt eksempel på, at kædeansvar virker. Vi vil ikke acceptere social dumping i Københavns Kommune - heller ikke i de selskaber, som vi er medejere af. Det er noget værre svineri, siger han til avisen.dk.
Sidste år vedtog Københavns Kommune at nedsætte en kontrolinstans, hvis opgave bliver at holde øje med udenlandske firmaer, der får fingre i arbejdsopgaver her i landet.
- Vi venter stadig på, at den instans kommer i gang. Opgaven har været i udbud, men vi har stadig til gode at se, hvordan det kommer til at virke, slutter Silas Grage.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278