I dag går Colombia til præsidentvalg. Meningsmålinger melder om dødt løb mellem to kandidater, som sandsynligvis skal ud i en anden valgrunde. Begge tilhører højrefløjen.
Santos går til valg på en kommende fredsaftale med FARC, mens Zuluaga truer med at afbryde forhandlingerne.
Den ene er den siddende præsident Juan Manuel Santos Calderón, der har indledt forhandlinger om fred med landets største befrielsesbevægelse FARC. Den anden er Óscar Iván Zuluaga, som er imod fredsforhandlingerne. De står i de seneste målinger til henholdsvis 28,5 og 29,5 procent af stemmerne, skriver BBC.
En sejr i første runde kræver 50 procent af stemmerne.
Fredsforhandlingerne mellem regeringen og oprørsbevægelsen FARC er et centralt tema i valget. Santos går til valg på en kommende fredsaftale med FARC, mens Zuluaga truer med at afbryde forhandlingerne, som startede i 2012.
Anden valgrunde afholdes den 15. juni.
Fedsforhandlingerne mellem regeringen og FARC omfatter, ud over en afslutning af den væbnede konflikt, blandt andet jordreformer og bekæmpelse af narkohandlen, og hvordan FARC integreres i landets sociale og politiske institutioner og virke.
Óscar Iván Zuluaga stiller op for for partiet Centro Democrático – Mano firme, som blev stiftet i 2013 af Santos' forgænger på præsidentposten, Álvaro Uribe. Santos stiller op for det nyliberale parti Partido Social de Unidad Nacional.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278