Det går forrygende for olie- og rederigiganten A.P. Møller-Mærsk, som er kommet ud af første kvartal med et overskud før skat på 11,3 milliarder kroner. Det er en fremgang på 2,4 milliarder kroner i forhold til samme periode sidste år.
A.P. Møller-Mærsk, som er repræsenteret i over 130 lande, havde i første kvartal en omsætningen på 63,9 milliarder kroner mod 65,7 milliarder i samme periode året før.
Ifølge aktieanalytiker i Sydbank, Jacob Pedersen, har Mærsk udnyttet krisen til at købe billigt:
- Mærsk har investeret stort gennem krisen og har de økonomiske muskler til det. De har bestilt masser af nye olierigge, købt nye oliefelter, nye containerskibe og havneterminaler.
- Dem, der investerer i dårlige tider, hvor de kan investere billigt, er dem, der vinder i det lange løb. Det har Mærsk gjort, og de har vægtet investeringerne tungt i de geografisk områder af verden, hvor der er udsigt til mest vækst, siger Jakob Pedersen ifølge Ritzau.
Forventningerne til resultatet for hele 2014 er omkring 21, 8 milliarder kroner mod de 20,7 milliarder kroner, overskuddet var på i 2013.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278