14 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Front National bliver Frankrigs største parti

Højreekstreme stormer frem

Front National bliver Frankrigs største parti

Front National står til at få 25 procent af stemmerne og overhaler det konservative parti UMP, der står til at få 20,3 procent af stemmerne

Marine le Pen har strømlinet det højreekstreme Front Nationale, siden hun blev formand for partiet.
FOTO: Pierre Andrieu/AFP/Scanpix
1 af 1

Det højreekstreme franske parti Front National står til at blive Frankrigs største parti i EU-parlamentet ifølge de foreløbige prognoser.

Front National stormer frem fra tre mandater til 23-25 mandater.

Det giver ifølge det franske dagblad Le Monde partiet mellem 23 og 25 mandater i det kommende EU-parlament.

Det er en markant fremgang, idet partiet blot havde tre medlemmer i de gamle EU-parlament. Heriblandt var partistifteren Jean-Marie Le Pen og hans datter Marine Le Pen, der i dag er formand for Front National.

Marine le Pen har stået i spidsen for partiet og har arbejdet på at strømline partiet, men grundlæggende er partiets fremmedfjendske politik uændret.

Det konservative UMP-parti står til at få 20,3 procent af stemmerne, hvilket ifølge Le Monde giver mellem 18 og 21 mandater. Det regerende socialdemokratiske Socialistpartiet står til en markant tilbagegang og har blot fået 14,7 procent, hvilket svarer til 13 mandater.

Venstrefronten, en EU-kritisk liste, står til at få 6,6 procent af stemmerne, hvilke vil give mellem tre og fem mandater. Venstrefronten havde fire mandater i det gamle parlament.

Frankrig  med en befolkning på 65,6 millioner indbyggere skal vælge 74 medlemmer af EU-parlamentet. Kun 43,5 procent af de franske vælgere stemte. Det er dog en fremgang i forhold til valget i 2009, hvor 40,6 procent stemte.

I alt stemte 43,11 procent af vælgerne i EU-landene, det er en minimal fremgang i forhold til valget i 2009, hvor stemmeprocenten var 43. 

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


25. maj. 2014 - 23:26   26. maj. 2014 - 16:20

Frankrig

mj@arbejderen.dk