25 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Græske kommunister genvinder to mandater

Græske kommunister genvinder to mandater

Den endelige fordeling af de græske mandater I EU-parlamentet viser, at KKE bevarer sine to mandater.

Den 22. maj gennemførte Grækenlands Kommunistiske Parti, KKE, et valgmøde i det centrale Athen op til valget til EU-parlamentet og lokalvalget, som begge fandt sted den 25. maj.
FOTO: Louisa Gouliamaki/AFP/Scanpix
1 af 1

Den endelige optælling af stemmerne efter EU-parlamentsvalget den 25. maj er færdig. Den viser, at de græske EU-modstandere fra KKE, Grækenlands Kommunistiske Parti, har genvundet begge sine to mandater.

KKE er det eneste græske parti, der ønsker Grækenland ud af EU.

Optællingen viser også, at Syriza, der erklærer sig som et venstrefløjsparti, får seks mandater i EU-parlamentet. Partiet ønsker at bevare Grækenland i EU og ønsker at fastholde euroen som landets valuta.

Begge partier var inden valget med i gruppen Europæiske Venstrefløj/Nordisk Grønne Venstre (​GUE/NGL). Grækenland har i alt 21 medlemmer i EU-parlamentet. De øvrige fordeler sig således: Regeringspartierne, det konservative Nyt Demokrati og det socialdemokratiske Pasok, har fået henholdsvis fem og to mandater. Partiet To Potami, der betyder Floden, får to mandater. Det ultrakonservative parti, ANEL, har fået et mandat, mens det nazistiske parti, Gyldent Daggry, har fået tre mandater.

KKE er det eneste græske parti, der ønsker Grækenland ud af EU.

 

 

 

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


02. jun. 2014 - 12:19   02. jun. 2014 - 12:27

Grækenland

mj@arbejderen.dk