15 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

EU vil sende politi til Ukraine

EU optrapper pres

EU vil sende politi til Ukraine

EU vil træne ukrainske politifolk og dele efterretninger.

EU's udenrigschef, Catherine Ashton, har en plan klar om at sende politifolk fra EU-lande til Ukraine.
FOTO: Louisa Gouliamaki/AFP/Scanpix
1 af 1

EU vil sende sikkerhedseksperter til Ukraine. Forslaget ligger på bordet, når EU's udenrigsministre mødes i Luxembourg på mandag, erfarer netportalen euobserver.com.

Målet er at øge den offentlige tillid til det ukrainske politi.

En diplomatisk kilde siger, at EU's udenrigstjeneste allerede har udarbejdet en plan for missionen, der skal sende "civile" eksperter udi politi- og sikkerhedsopgaver for at hjælpe Ukraines indenrigsministerium og dets politistyrker.

Indenrigsministeriet råder i dag over 170.000 politifolk og 30.000 gendarmer. Men talrige grupper af selvskabte og kampberedte militser med udgangspunt i fascistiske og højrenationalistiske grupper patruljerer også dele af de ukrainske byer,

EU-eksperterne skal angiveligt samarbejde med embedsmænd i Kijev om "strategisk rådgivning" til at "omorganisere og omstrukturere sikkerhedstjenesterne". Reformerne skal fremme "respekt for menneskerettighederne" og "demokratisk ansvarlighed".

Et af målene med projektet er "at øge den offentlige tillid til det ukrainske politi".

En EU-diplomatisk kilde oplyser til euobserver, at EU-eksperter vil samarbejde med Ukraine om at "udveksle efterretninger".

Kilden mener, at EU er ivrig efter at få styrkerne på plads, inden OSCE (Organisationen for Samarbejde og Sikkerhed i Europa) trækker sin mission tilbage i august.

I næste uge underskriver EU og Ukraine i øvrigt den endelige frihandelsaftale, der ifølge euobserver kræver, at Ukraine sløjfer sin observatørststus i Den Eurasiske Union.

Den Eurasiske Union er et økonomisk samarbejde mellem Rusland, Kasakhstan, Hviderusland og flere tidligere sovjetrepublikker.

 

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


20. jun. 2014 - 14:22   20. jun. 2014 - 14:27

Ukraine/EU

Anders Fenger
Skribent