Udryddelse af fattigdom og "et godt liv" til alle mennesker. Det blev den centrale konklusion, da Bolivias præsident Evo Morales i sidste uge afsluttede to dages topmøde i organisationen G77+Kina, der i dag omfatter 133 lande.

G77+Kina samler landene i syd. Det er en mangfoldig kreds af fattige ulande og lande i en markant økonomisk fremgang. Landene betegner den herskende ledelse af verdensøkonomien for uhensigtsmæssig og udemokratisk, og de vil have den ændret.

Topmøde kræver en bedre fordeling af verdens rigdomme samt respekt for landenes suverænitet.

Bolivia har for tiden formandsskabet for landegruppen G77+Kina, fortæller Bolivias chargé d'affaires i Danmark, Carla Ledezma Garcia. Derfor blev Bolivia i år vært for et særligt topmøde afholdt i anledning af 50-året for stiftelsen af G77 i 1964.

- I betragtning af 50-års jubilæet gav topmødet en anledning til at tage fat på spørgsmål af fælles interesse samtidig med, at man noterede de fremskridt, som er skabt gennem 50 år, siger Carla Ledezma Garcia til Arbejderen.

Stor opmærksomhed på mødet fik diskussioner om en fremtidig verdensorden med større gensidighed og bedre social inklusion samt ikke mindst en bedre fordeling af verdens rigdomme og respekt for landenes suverænitet, tilføjer Bolivias repræsentant i Danmark.

Under præsident Evo Morales har Bolivia siden 2005 spillet en central rolle i den internationale klimadebat. Morales og Bolivias regering har i FN gentagne gange rejst spørgsmålet om miljø og klima. Dette arbejde afspejler sig også i sluterklæringen fra G77+Kina topmødet.

Brug for en ny økonomi

"Vi beslutter, at det 21. århundrede skal blive den epoke, hvor landene og folkene i Syd skaber en økonomisk udvikling, der sikrer alle mennesker det, som er nødvendigt på en bæredygtig måde, i harmoni med naturen og i repsekt for Moder Jord", lyder det blandt andet i topmødeerklæringen.

Og G77-gruppen vil stå sammen om at rejse kontante krav til de rige industrilande, der bærer hovedansvaret for de akutte og alvorlig klimaproblemer.

Topmødet kræver, at der sker overførsel af relevant klima- og energiteknologi, at de rige lande deler viden og ikke tager patenter, som forhindrer adgang til nødvendig og nyttig viden. Og endelig kræver G77+Kina, at det internationale økonomiske system ændres.

I topmødeerklæringens punkt 18 hedder det således, at verden er ude i den værste krise siden 1930'erne, og at den har ekstremt alvorlige konsekvenser "særligt i ulandene. Vi mener, at krisen afslører systemets skrøbelighed og ubalancerne i den globale økonomi, samt den uhensigtsmæssige og udemokratiske karakter af den herskende styring af verdensøkonomien. Der skal skabes en god økonomisk ledelse af den globale økonomi med fuld deltagelse og stemmeret til ulandene både i diskussionerne og i beslutningerne".

Det gode liv

Det store flertal af verdens 193 lande, som er med i G77-gruppen, tilslutter sig med topmøde-erklæringen den bolivianske tanke om, at målet for både global og national politik skal være et godt liv til alle - "el vivir bien", som præsident Evo Morales har døbt konceptet. Denne bestræbelse sættes nu i centrum i modsætning til målet om maksimal profit.

Også FN's generalsekretær Ban Ki-moon tilsluttede sig tanken om "el vivir bien" i sin tale på topmødet, og Bolivias præsident Evo Morales fik enstemmig tilslutning til at stifte et institut under G77-gruppen. Instituttet skal søge veje til at gøre op med arven efter kolonitiden og fremme samarbejdet mellem landene i Syd. Dette institut får hovedsæde i Bolivia.