100 ansatte på Læsø Fiskeindustris fabrikker i Skagen, Frederikshavn og Læsø er blevet bedt om at gå 20 kroner ned i løn per time.
Der er ingen, der har råd til at gå så meget ned i løn.
Lone Andersen, TR
De ansatte har - med fagforeningens opbakning - foreløbig sagt nej til kravet om lønnedgang.
- Der er ikke nogen, der har råd til at gå så meget ned i løn, siger fællestillidsrepræsentant Lone Andersen til DR Nyheder.
De ansatte har tilbudt ledelsen at acceptere en "bornholmer-model". Det har ledelsen afvist.
Med "bornholmer-modellen" henvises til de 190 slagteriarbejdere ved Danish Crown i Rønne, der den 12. juni sagde ja til at skyde 3,5 procent af deres løn i et medarbejderfinansieringsselskab, der redder deres job. Slagteriarbejderne har mulighed for at få pengene tilbage på et senere tidspunkt.
Ifølge ledelsen lider Læsø Fiskeindustri under krisen på det sydeuropæiske marked, der aftager hovedparten af jomfruhummerproduktionen fra Læsø, og DR Nyheder oplyser at der forhandles om at finde en løsning.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278