Minestrejke slut i Sydafrika
Mandag erklærede den sydafrkanske faglige sammenslutnming, AMCU, en fem måneder gammel strejke i platinminerne for slut.
Jeg er meget glad for at strejken er forbi.
Lucas Makgwe, minearbejder
AMCU havde krævet grundlønnen fordoblet til 12.500 rand om måneden, hvad der svarer til 6563 danske kroner, men mineejerne gik til slut med til at hæve lønnen med 20 procent. Dét accepterede titusinder af minearbejdere.
Under strejken, der startede i januar, er Sydafrikas eksport af platin næsten stoppet. Det svarede til 40 procent af den globale produktion af platin, som bliver anvendt i smykker og biler.
De to førende globale minegiganter, Anglo American Platinum og Impala Platinum, var dybt bekymrede for indtjeningen på grund af konflikten, skriver det sydafrikanske dagblad Mail&Guardian. Ifølge virksomhedernes egne tal tabte de næsten 24 milliarder rand på strejken.
– Jeg er meget glad for at strejken er forbi, fordi vi påførte Sydafrikas økonomi forfærdelige byrder, mens vore børn sultede, fordi de ikke havde mad, siger minearbejder Lucas Makgwe fra Amplats til nyhedsbureauet Reuters.
Strejken var dybt upopulær hos landets regeringsparti, ANC, der frygtede for landets økonomi.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
Abonnér
eller giv et bidrag via
87278
28. jun. 2014 - 13:47
28. jun. 2014 - 18:04
Ulighed i Sydafrika
- I 2008 tjente de allerrigeste fem procent af befolkningen 43 procent af Sydafrikas samlede indkomst.
- 70 procent af al jord ejes af hvide, selvom 80 procent af befolkningen er sorte.
- ANC har lovet at distribuere 30 procent af de hvides jord til sorte, men kun seks procent er omfordelt på 20 år.
- En nylig undersøgelse viste, at 46 procent af befolkningen på 50 millioner lever i fattigdom.
- Regeringen siger, den har bygget 3,7 millioner huse siden indførelsen af demokrati for 20 år siden, mens omkring 15 millioner mennesker i dag modtager offentlige sociale ydelser i form af pensioner, børnepenge eller arbejdsløshedsunderstøttelse.
- Selv om millioner har fået adgang til boliger, rent drikkevand og elektricitet, er der en bagside på de flotte tal. Sydafrikas befolkningstal er nemlig også vokset fra anslået 29 millioner i 1994 til i dag 51 millioner indbyggere.
Kilde: BBC, Afrika Kontakt og Leksikon.org
Sydafrika og mineralerne
- Landets økonomiske basis er mineralressourcerne.
- Sydafrika er verdens største producent af guld og diamanter, den næststørste producent af mangan og den ottende største kulproducent.
- Arbejdsløsheden er på over 25 procent, og de fleste af de arbejdsløse er sorte.
- Størstedelen af befolkningen er af afrikansk oprindelse (over 76 procent).
- Europæiske efterkommere udgør 13 procent.
- Blandingsgrupperne udgør mindre end 10 procent.
- Befolkning: 44,2 millioner.
- Regeringsparti er ANC (African National Congress).
Kilde: Leksikon.org