Senest ved årsskiftet 2015/16 skal dagkommissionen komme med konkrete forslag til et nyt og mere tidssvarende dagpengesystem.
Det er uforståeligt, at regeringen nu vil lægge dagpengeproblemerne i en syltekrukke indtil 2016.
Johanne Schmidt-Nielsen, Enhedslisten
Det forklarede beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S), da hun i fredags offentliggjorde kommissionens sammensætning og opgave.
Men det er ikke rimeligt, at der skal gå halvandet år, før der kommer konkrete forslag på bordet, når der allerede er over 34.000 arbejdsløse, somer faldet ud af dagpengesystemet, fordi dagpengeretten er skåret ned fra fire til to år og genoptjeningsreglerne skærpet fra et halvt til et år, lyder kritikken fra SF og Enhedslisten.
De mener, at regeringen sylter et aktuelt problem, som rammer tusinder af danskere.
- Det er uforståeligt, at regeringen nu vil lægge dagpengeproblemerne i en syltekrukke indtil 2016. Vi står med er helt akut problem, hvor tusinder af mennesker mister deres dagpenge hvert eneste år. Sidste år var det 34.000 mennesker. Hvorfor dog vente så længe, før vi løser det, spørger Enhedslistens politiske ordfører Johanne Schmidt-Nielsen.
SF's finansordfører Jonas Dahl (SF) kritiserer også regeringen for at sylte dagpengeproblemerne ved at nedsætte en kommission:
- Der er tale om en syltekrukke, som bliver en undskyldning for ikke at handle. For man behøver ikke mange sekunder for at erfare, at der er et kæmpe problem, når over 34.000 er røget ud af dagpengesystemet, siger Jonas Dahl ifølge avisen.dk.
Økonomiprofessor Nina Smith skal stå i spidsen for dagpengekommissionen, der består af fem eksperter og fire medlemmer udpeget af arbejdsmarkedets parter.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278