Fra i dag den 1. juli, hedder formanden for Den Kommunale Fællesrepræsentation i Aarhus (DKF), Jesper Skorstengaard.
DKF er en uundgåelig medspiller, når det kommer til at varetage interesserne for godt 17.000 ansatte i Aarhus Kommune.
Jesper Skortengaard, formand
Jesper Skorstengaard er formand i Århus Lærerforening og han ser frem til at trække i arbejdstøjet for den brede vifte af faglige organisationer, som DKF repræsenterer.
- Det bliver en spændende udfordring at holde sammen på alle de forskellige og til tider også modsatrettede interesser, der får hele den kommunale maskine til at arbejde, siger han.
DKF kan fejre sit 100 års jubilæum om tre år. Det er en ældre dame, men der er stadig power i hende, mener den nye formand:
- DKF er en stærk, konstruktiv og uundgåelig medspiller, når det kommer til at varetage helt vitale områder som arbejdsmiljø, personale- og sygepolitik og beskæftigelse for godt 17.000 ansatte i Aarhus Kommune.
Samarbejde og dialog
Jesper Skorstengaard vurderer, at der blæser nye vinde for samarbejdet i Aarhus Kommune.
- Der er efterhånden udbredt enighed om, at de bedste løsninger opstår, når parter har tillid til hinanden. Mit udgangspunkt som nyvalgt formand er, at vi kommer længere sammen end hver for sig. Men dialogen skal ikke blot blive ved snakken og de gode hensigter, pointerer han.
Jesper Skorstengaard blev i efteråret 2013 valgt til formand for de knap 3000 lærere i Aarhus Kommune. Han afløser Henning Truelsegaard, der har stået i spidsen for DKF de sidste 15 år, men som har valgt at stoppe sine politiske hverv. Henning Truelsegaard havde sidste arbejdsdag som formand i BUPL Aarhus i går.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278