21 Sep 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Valgresultat endnu engang udsat

Kaos og protester efter valg i Afghanistan

Valgresultat endnu engang udsat

Anden valgrunde af det afghanske præsidentvalg er præget af kaos. Ligesom efter første runde betyder problemer med valgsvindel, at offentliggørelsen af resultatet bliver udskudt.

Tilhængere af præsidentkandidat Abdullah Abdullah demonstrerer i Kabul.
FOTO: Omar Sobhani/Reuters/Scanpix
1 af 1

De foreløbige resultater af anden valgrunde af det afghanske præsidentvalg er blevet udskudt. Det skriver den tyske tv-station Deutsche Welle.

Abdullah Abdullah anklager ifølge Deutsche Welle Ashraf Ghani, valgkommissionen og den afgående præsident Hamid Karzai for valgsvindel.

Anden runde blev afholdt den 14. juni. På grund af anklager om svindel skal stemmerne tælles om ved en tredjedel af valgstederne.

Det endelige resultat skulle have været klar den 22. juli, og den nye præsident indsættes den 2. august. Det er usikkert, hvornår resultatet er klar.

Resultatet af første runde blev også forsinket på grund af et stort antal klager over svindel.

>> LÆS MERE: Svindel forsinker valgresultat

Abdullah Abdullah og Ashraf Ghani fik flest flest stemmer i første valgrunde og gik dermed videre til anden runde. De fik henholdsvis 45 procent og 31,6 procent af stemmerne.

Abdullah Abdullah anklager ifølge Deutsche Welle Ashraf Ghani valgkommissionen og den afgående præsident Hamid Karzai for valgsvindel og har udtalt, at han ikke vil anerkende resultatet. I slutningen af juni deltog han i en demonstration i Kabul med sine tilhængere.

>> LÆS OGSÅ: Et land i kaos går til valg

Ashraf Ghani kalder valget frit og retfærdigt.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


03. jul. 2014 - 12:13   03. jul. 2014 - 12:15

Afghanistan

rrj@arbejderen.dk
Valg Afghanistan 2014
  • Der afholdes præsidentvalg og valg til landets 34 provinser den 5. april.
  • Siddende præsident Hamid Karzai kan ikke genopstille.
  • 11 kandidater stiller op til præsidentvalget
  • 12 millioner stemmebrettigede.
  • 28.500 valgsteder.
  • 10 procent af valgsteder forventes at blive lukket på grund af sikkerhedstrussel.
  • Hvis en kandidat får over 50 procent af stemmerne vinder han. Ellers skal de to med flest stemmer ud i en anden valgrunde.