Ukraines Kommunistiske Parti (UKP) eksisterer ikke mere i parlamentet som gruppe. UKP-gruppen på 23 medlemmer blev den 23. juli opløst af formanden for parlamentet med virkning fra den 26. juli.

Parlamentsformanden Oleksandr Turchynov stod bag beslutningen, der fik opbakning fra et flertal i parlamentet. Senere underskrev præsident Petro Poroshenko den nye lov.

Vi skal nu blot tolerere dette parti en dag til.
Oleksandr Turchinov, parlamentsformand

Det fascistiske parti Svobodas parlamentarikere fejrede straks efter beslutningen ved at afsynge nationalsangen, oplyser Kijev Post.

Parlamentsformanden, der er allieret med det største parti i regeringen – det EU-venlige borgerligt-konservative Fædrelandsparti, kunne ifølge nyhedsportalen Ostro.org. ikke skjule sit politiske had til kommunistpartiet under sin tale.

– Vi skal nu blot tolerere dette parti en dag mere, sagde således parlamentsformand, Oleksandr Turchinov, da han havde fremsat forslaget fra parlamentets talerstol.

Forbud truer parti

Kommunistpartiet UKP fik ved valget for to år siden 13 procent af stemmerne og blev det femtestørste parti. Det svarer til 2,7 millioner stemmer og 32 mandater. De fleste stemmer blev høstet i den østlige og sydlige del af landet, hvor støtten kom op på mellem 20–25 procent. 

Der er 115,000 medlemmer af UKP, oplyser partiet på sin hjemmeside.

Senest har justitsministeriet fået Kijevs Regionale Domstol til at indlede en retssag, der startede med en høring i går torsdag, for at få blåstemplet beslutningen om at opløse UKP's parlamentsgruppe.

UKP's formand, Petro Simonenko, siger ifølge Washington Post, at opløsningen af parlamentsgruppen er at "trampe på de folk, der stemte på partiet".

Partiet advarer om, at det er første skridt i retning af helt at forbyde partiet. Justitsministeriet har siden den 8. juli i år behandlet et forslag om et totalt forbud mod UKP. Forslaget blev stillet af den daværende præsident, Oleksandr Turchynov, der blev indsat efter statskuppet den 22. februar.  

For "lille" parlamentsgruppe

Forklaringen på opløsningen af UKP's parlamentsgruppe i sidste uge er umiddelbart teknisk. UKP's gruppe er for lille, lød det. Et flertal i parlamentet vedtog den 23. juli at justere et mindsteantal på parlamentsgruppernes størrelse. Og UKP's var for lille.

>> SE UKP'S PRESSEMØDE EFTER OPLØSNINGEN HER

Baggrunden er, at UKP i løbet af de seneste måneder har mistet ti medlemmer af parlamentsgruppen. Disse ti har dannet en egen gruppe sammen med medlemmer af Regionernes Parti, kaldet ”For fred og stabilitet” – en gruppe som som nu tæller 36 medlemmer. 

Kommunisterne må fremover indgå i den gruppe på 93, der ikke er knyttet til nogen selvstændig fraktion.

Støtte til "separatister"?

Men flertallet i parlamentet ønsker fortsat, at UKP bliver helt forbudt. Og de har politiske bevæggrunde.

De siger, at UKP har ydet støtte – herunder penge og våben – til russisktalende aktivister i Østukraine. Det kaldes "finansiering af terrorister". UKP er også anklaget for at støtte Østukraines omstridte folkeafstemninger om uafhængighed. 

UKP afviser alle anklager som grundløse. Partiet har offentligt udtalt, at det er imod opsplitning af Ukraine, og at det ikke støtter "separatister", men i stedet søger en samlet føderation, der respekterer nationale mindretal.

I maj sagde UKP-leder Petro Simonenko ifølge Kijev Post, at hvis han stod i spidsen for landet, ville han straks bringe tropper fra det østlige Ukraine hjem fra de militære operationer, der er en "krig mod folket.

Parlamentsmedlem for UKP, Olga Levtscjenko, talte tidligere i juli på en konference i Tyskland og understregede, at partiet er imod "separatisme".

– Ukraine er udeleligt. Ukraines Kommunistiske Parti støtter, at der skrives en ny forfatning, og at Ukraine bliver en form for føderal stat, der giver selvstyre til landets regioner, sagde hun ifølge Arbejderens korrespondent på stedet.

Olga Levtscjenko understregede, at partiet er imod den voldelige optrapning, der foregår i den østlige del af landet.

– Det rammer først og fremmest den civile befolkning. Der er i stedet brug for forhandlinger og sikre økonomisk og social udvikling i de østlige regioner og i resten af landet, sagde hun.

Kommunister er imod oligarker

UKP mener, at uroen i Ukraine skyldes, at stenrige oligarker kæmper om magten. I den nuværende krise foreslår partiet "afholdelse af en ukrainsk folkeafstemning om, hvilken udenlandsk orientering landets økonomi skal have".

UKP var senest forbudt fra 1991, men en domstol underkendte dog forbuddet i 1993. Partiet blev allerede forbudt i to regioner i februar.

UKP's hovedkvarter i Kijev er blevet brændt ned, mens Petro Simonenko er blevet udsat for et mordforsøg med brandbomber.

I maj blev UKP's parlamentsmedlemmer udelukket fra en debat i parlamentet.

Ukraines præsident, Petro Porosjenko, blev under et besøg i sidste måned i Europarådets parlamentariske forsamling spurgt ud regeringens planer om at forbyde kommunisterne i Ukraine. Porosjenko sagde, at han alene mener, at partier bør udelukkes fra politik "ved hjælp af valg" snarere end en egentlig forbud. 

Protester mod opløsningen

Flere kommunistpartier i Europa har reageret skarpt på udviklingen i Ukraine.

"Vi fordømmer angrebene på kommunisterne og alle antifascister i Ukraine. Vi kræver at regeringerne i vores lande tager klart stilling imod den fascistiske magtovertagelse i Ukraine", lyder det fra Belgiens Arbejderparti, Tysklands Kommunistiske Parti (DKP), Hollands Nye Kommunistiske Parti og kommunistpartiet i Luxembourg i en fællesudtalelse.

Fra den fælles GUE-NGL-gruppe i EU-parlamentet, der har 52 mandater fra 19 lande lyder også protest.

"Ukraine må sikre det kommunistiske parti i Ukraines parlamentariske lovlighed og immunitet. Alle partier og organisationer, der kritiserer regeringen bør frit kunne handle uden begrænsninger og trusler", lyder det.  

Cyperns tidligere regeringsbærende, kommunistiske parti, AKEL, advarer.

– Beslutningen om opløsning af UKP's parlamentsgruppe er rettet mod begrebet demokrati. Det varsler større farer. Vi understreger, at EU har et stort ansvar for udviklingen gennem sin støtte til dette ukrainske regime. Hvad der sker i Ukraine i dag er en borgerkrig, udløst af USA og dets tilhængere, sagde partiets medlem af EU-parlamentet, Neoklis Sylikiotis, den 28. juli.

Talen fandt sted under en demonstration ved Ukraines ambassade på Cypern. En af parolerne var ifølge AKEL's hjemmeside, "Kommunister bøjer sig ikke!". AKEL vil nu rejse forbudssagen for Europarådets parlamentariske forsamling.

Også Portugals Kommunistiske Parti fordømmer angrebet på UKP.