De danske virksomhedsledere afblæste i starten af året krisen og alt så tilsyneladende lyst ud. Danmarks Statistiks såkaldte konjunkturindikator for industrien var i januar på sit højeste siden 2007, altså dengang højkonjunkturen rasede før krisens start.

Konjunkturindikatoren viser virsomhedsledelsernes egne forventninger til udviklingen i produktion og afsætning de næste tre måneder.

Nu, et halvt år efter, har alt ændret sig. Industriens ordrebeholdning daler, mens lagrene er fyldt op med usolgte færdigvarer. Konjunkturindikatoren er i frit fald, og er nu på niveau med 2009, hvor det var krisen og lavkonjunkturen, der rasede – og raserede danske arbejdspladser.

Produktionen bliver ikke planlagt ud fra samfundets behov, men ud fra hvad den enkelte virksomhedsledelse forventer kan give det største overskud.

Den nuværende udvikling vil sandsynligvis også snart føre til faldende beskæftigelse i industrien, forudser Klaus Rasmussen, cheføkonom i dansk industris branche- og arbejdsgiverorganisation DI.

- Jeg håber da, at vi kan undgå egentlige fyringsrunder. Men vi vil nok se, at ledige stillinger ved afgang ikke bliver genbesat. Og det vil jo alt andet lige føre til færre beskæftigede, vurderer Klaus Rasmussen.

Om det er nok med såkaldt naturlig afgang blandt industriarbejderne, vil tiden vise. Spørgsmålet, der står tilbage, er: Hvad har ændret sig i forhold til de faktiske forhold i industrien for et halvt år siden, og nu?

Snakken om opsving

En del af forklaringen på, hvorfor ledelserne i de danske industrivirksomheder har ramt så meget ved siden af i deres vurdering af fremtidige ordrer og afsætningsmuligheder, skal nok søges i det seneste års meget kraftige forsøg på at "tale opsvinget i gang", som nogle virksomhedsledelser sikkert har ladet sig gribe af.

Hvis man ser på den reelle industriproduktion, og ikke kun på virksomhedsledelserne forventninger til fremtiden, kan man se, at lagrene begyndte at vokse allerede fra årets start. Det gælder både råvare- og færdigvarelagre. Der blev altså produceret til lager i forventning om, at et i virkeligheden ganske uberegneligt marked ville sørge for afsætningsmuligheder.

I alt voksede industriens lagre med hele 6,1 milliarder kroner i årets første kvartal. En del af stigningen er sæsonbestemt, men det tilsvarende sæsonbestemte fald i lagrene i årets 2. kvartal er udeblevet.

Alligevel vurderede Danmarks Statistik helt frem til maj, på baggrund af indberetninger fra landets industrivirksomheder, at det stadig gik den rigtige vej.

Kapitalens anarki

I sidste ende skal årsagen til det forventede fald i industriproduktionen og dermed beskæftigelsen dog søges i det anarki, der hersker i den kapitalistiske produktionsmåde. Produktionen bliver ikke planlagt ud fra samfundets behov, men ud fra hvad den enkelte virksomhedsledelse forventer kan give det største overskud.

Det betyder en tendens for den enkelte virksomhed til at producere mere, end der er lønninger til at købe for, fordi hver virksomhedsledelse prøver at holde lønnen så langt nede som muligt, men håber på at alle andre virksomheder øger lønnen, så der er penge til at købe varerne for.

Dette produktionsanarki skaber et meget svingende marked. At DI's medlemsvirksomheder kan ramme så meget ved siden af skiven, når det gælder om at forudse afsætningsmulighederne, burde derfor ikke undre. Selv mange indsigtsfulde eksperter ramte ved siden af i 2007, da de skulle forudse udviklingen i den kapitalistiske økonomi for de kommende år.

Som vi har set siden 2008 og ved tidligere kapitalistiske kriser, har dette anarki i produktionen store samfundsmæssige omkostninger. Arbejdsløshed som følge af de stadig tilbagevendende kapitalistiske kriser er et stort spild af menneskelige ressourcer. Men den kortsigtede jagt på profit skaber også en rovdrift på verdens ressourcer.

Ifølge en amerikansk miljøorganisation skaber hver kilogram vare, der bliver produceret i USA, 71 kilogram affald, hvoraf meget ikke bliver genanvendt. 

En britisk ingeniørorgansation har regnet sig frem til, at omkring halvdelen af verdens fødevareproduktion aldrig når ud til forbrugerne, men går til spilde. Det sker blandt andet fordi supermarkeder smider indkøbte, spiselige fødevarer i affaldscontaineren for at holde prisen og dermed fortjenesten oppe i stedet for at sælge varerne til nedsat pris.