Israels forbød lørdag en planlagt protest i Tel Aviv mod krigen i Gaza. Ifølge israelsk politi fulgte det blot ordrer fra militæret, der har indført restriktioner mod offentlige forsamlinger i områder, der kan blive ramt af raketter fra Gaza.
Myndighederne frygter al offentlig kritik, især fra masseforsamlinger, der omfatter både jøder og arabere fre hele landet.
Dov Khenin, medlem i Knesset for Hadash
Ifølge det israelske kommunistparti, der var medarrangør af protesten, trak politiet demonstrationstilladelsen tilbage få timer før demonstrationen med henvisning til, at der var indført et 24-timers forbud mod alle forsamlinger på mere end 1000 mennesker i byen.
Protesten var indkaldt af kommunistpartiet, partierne Meretz og Hadash, fredsbevægelsen Fred Nu, Forældre Cirklen og den israelske gruppe, Soldater for Fred.
De 500-800 demonstranter trodsede forbuddet og krævede "Stop massakren", "Free Gaza", "Velfærd ikke krig", "Byg flere klasseværelser i stedet for bomber", samt "Gazas børn ønsker at leve" og "Stop blokaden af Gaza", rapporterer det israelske webmagasin +972.
10.000 på gaden
Den 27. juli demonstrerede 10.000 i Telv Aviv mod krigen, og der har siden været demonstrationer mod Gaza-angrebet hver uge.
Forbuddet vækker harme blandt arrangørerne.
– Det var i praksis en politisk beslutning, taget på højeste plan. Myndighederne frygter al offentlig kritik, især fra masseforsamlinger, der omfatter både jøder og arabere fra hele landet, siger Dov Khenin, medlem af det israelske parlament for det jødisk-arabiske parti, Hadash.
Selvom fredsdemonstrationen blev forbudt fik tusinder israelere lov til at samle sig på stranden ved Tel Aviv lørdag aften for at fejre sabatten.
– Der er en stærk sammenhæng mellem fortsættelsen af krigen i Gaza og angrebene på Israels snævre demokratiske rum, mener Dov Khenin.
Kritisk digter anholdt
Også israelske systemkritikere bliver udsat for repressalier: Den israelske digter Shmuel Yerushalmi er blevet anholdt efter at have udsendt en protestsang mod krigen i Gaza. Fire politifolk brød ind i hans hjem og anholdt ham. Efter 48 timers tilbageholdelse blev han stillet for en dommer og frigivet under strenge betingelser, fortæller Dov Khenin.
Den israelske regering arbejder samtidig på at forbyde kritiske medier som al Jazeera.
Samtidig fortsætter protesterne mod Israels ovegreb på Gaza internationalt. I London samlede 150.000 sig lørdag mod Israels krig i Gaza. Op til 50.000 demonstrerede i Cape Town, Sydafrika, skriver dagbladet Mail&Guardian. Også i Paris og Washington DC var der protester mod krigen i lørdags.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278