14 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Israel har beslaglagt 40 procent af Gaza

Tre kilometer bred "buffer-zone"

Israel har beslaglagt 40 procent af Gaza

Nærmest uset af verdenspressen har den israelske hær siden 8. juli skabt en tre kilometer bred såkaldt buffer-zone hele vejen langs Gazas landegrænser og tømt den for palæstinensere. Israels kolonisering tager endnu et skridt, siger kritiker.

Foto fra Al Shajaya-kvarteret ved Gazas østlige grænse den 10. august – beboere drister sig til at lede efter ejendele i deres udbombede hus. Tirsdag brød våbenhvilen sammen.
FOTO: Thomas Coex/AFP/Scanpix
1 af 1

Vidste du, at Israels hær har taget 40 procent af Gaza siden sin invasion den 8. juli.

Den i forvejen lille strimmel land i Gaza-striben er blevet endnu mindre i løbet af den seneste halvanden måned. Israels hær har udvidet sin såkaldte "buffer-zone til tre kilometer ind i Gaza hele vejen langs områdets landegrænser mod Israel.

Boligblokke er nu murbrokker, da Israels luftvåben, artilleri og kampvogne har skabt et ubeboeligt ingenmandsland. 
Jesse Rosenfeld, journalist

Under invasionerne i 2008-09 og 2012 dannede Israel en bufferzone på 1,5 kilometer og har aldrig leveret områderne tilbage.

Israels hær har denne gang effektivt tømt buffer-zonen for indbyggere tre kilometer ind i Gaza og jævnet tusinder af huse med jorden under påskud af sikkerhed for raletangreb og tuneller, rapporterer tv-stationen Al Jazeera og netportalen The Daily Beast.

Ifølge FN's kontor for koordination af humanitære anliggender, OCHA, æder stødpudezonen omkring 44 procent af Gazas territorium. 

>> SE RUNIERNE I KHAN YOUNIS

Udbombede kvarterer

Al Shajaya-kvarteret ved Gazas østlige grænse samt Beit Hanoun i den nordlige del af striben er bogstaveligt talt affolket og udbombet, rapporterer Al Jazeera. 160,000 indbyggere herfra er flygtet efter israelske advarsler om bombeangreb. 

Journalisten Jesse Rosenfeld fra The Daily Beast besøgte den 27. juli Al Shajaya-kvarteret under en våbenhvile.

"Boligblokke er nu murbrokker, da Israels luftvåben, artilleri og kampvogne har skabt et ubeboeligt ingenmandsland af ruiner, udbrændte bygninger, knust beton og forvredet metal".

Nogle af de fordrevne palsætinensere anklager den israelske hær for at bombe før beboerne havde forladt deres huse.

– Vi havde ikke tid til at evakuere bygningen – et dronemissil slog ned, mens vi stadig var i huset, og det lykkedes os kun lige at komme udenfor, før et missil fra et F16-fly ramte, siger familiefaderen til seks, Jalal Jundia, til Al jazeera.

>>SE BUFFER-ZONEN PÅ ET KORT HER

Suliman Jarboe på 51fortæller, at nogle "kvinder og børn måtte løbe fra deres hjem, nogle stadig iført undertøj". 

Jesse Rosenfeld beskriver, hvordan nogle af Al Shajaya-kvarterets borgere under den korte humanitære våbenhvile omkring den 27-28. juli forsøgte at komme tilbage for at få et første glimt af ødelæggelsen og indsamle tøj eller andre spredte stumper af deres tidligere liv. "Men mange var ikke engang i stand til at gøre det", skriver journalisten.

Da våbenhvilen var ovre, skød israelske snigskytter efter beboere i ruinerne og maskingeværild strøg dem om ørerne, fortæller øjenvidner. De kan ikke vende tilbage, og israelske vagttårne og snigskytte-reder er overalt, forlyder det.

Ingen steder at flygte

Gaza er på størrelse med Langeland og i forvejen en af ​​de mest tæt befolkede steder på jorden med sine 1,8 millioner indbyggere. Mod øst er palæstinenserne i Gaza omringet af israelske artilleristillinger og kampvogne, morterer og snigskytter. På Gazas vestlige side danner israelske krigsskibe en søblokade og tillader kun fiskeri indenfor en søgrænse på knap fem kilometer fra kysten.

Mod nord er der militære checkpoints og soldater. Mod syd har det egyptiske militær lukket Rafah-grænsen. 

På lørdag mødes Israel og de palæstinensiske forhandlere i Kairo  til nye forhandlinger. Op til forhandlingerne forlyder det, at et egyptisk fredsforslag går ud på, at Israels skal levere buffer-zonen tilbage, som så skal patruljeres af styrker fra Det palæstinensiske selvstyre, ledt af præsident Mahmoud Abbas fra Fatah-gruppen på Vestbredden.

Mahmoud Abbas har sagt god for den egyptiske plan.

Dette er kolonialisme

Den kritiske israelske professor på det britiske University of Exeter, Ilan Pappé, mener, at Israels krig i Gaza handler om at beslaglægge endnu mere palæstinensisk jord.

– Vi må sætte Israels nuværende barbariske handlinger i et historisk lys. Den tidlige zionisme brugte allerede ordet "kolonialisme" til at beskrive, hvad zionismen egentlig er. I dag er den israelske politik over for Gaza et trinvist folkemord for at skaffe sig mere jord. Israel er i en aktiv bosætter-kolonialistisk tilstand, siger han til det sydafrikanske dagblad, Mail&Guardian.

Ilan Pappé har skrevet bogen "Den etniske udrensning af Palæstina".

Ved FN's delingsplan fra 1947 fik Israel 55 procent af det historiske Palæstina. Under krigen i 1948-1949 udvidede Israel arealet til 78 procent. I 1967 besatte Israel resten af Palæstina og de syriske Golan-højder.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


19. aug. 2014 - 14:36   28. aug. 2014 - 09:52

Gaza

Anders Fenger
Skribent
Palæstina-konflikten
  • 1922: Førstefolketælling i Palæstina: 757.182 indbyggere, heraf 11 procent jøder.
  • 1947: FN vedtager at dele Palæstina.
  • 1948: Israel oprettes og får 55 procent af det historiske Palæstina.
  • 1949: Israel bekriger arabiske nabolande og palæstinensere og erobrer i alt 78 procent af Palæstina.
  • 1949: 700.000-800.000 palæstinensere bliver etnisk udrenset.
  • 1967: Israel erobrer resten af det historiske Palæstina, Sinai fra Egypten og Syriens Golanhøjder og bygger flere bosættelser.
  • 1969: Yassir Arafat bliver leder af PLO (Den Palæstinensiske Befrielsesorganisation)
  • 1974: PLO erklærer, at de vil befri palæstinensisk territorium og oprette en uafhængig national myndighed i alle dele af det palæstinensiske territorium.
  • 1993: Oslo-aftalerne. Yassir Arafat anerkender på vegne af PLO Israels ret til at eksistere. løbet af fem år skal der oprettes et palæstinensisk selvstyre på Vestbredden og i Gaza, herefter skal Israel ud af de besatte områder ifølge FN-resolutioner 242 og 338. Israel får ret til at kontrollerer palæstinensernes handel med omverdenen. Israel løber fra aftalen.
  • 2000: Anden Intifada starter blandt palæstinenserne.
  • 2002: Massakre i flygtningelejr i Jenin på Vestbredden.
  • 2006: Israel lider nederlag efter invasion af Libanon.
  • 2008-09: Israel invaderer Gaza.
  • 2012: Israel invaderer Gaza.
  • 2014: Israel invaderer Gaza.
Kort om angrebet på Gaza 2014

  • Den 8. juli angreb Israels hær den besatte Gaza-stribe.
  • 2251 palæstinensere blev dræbt – 1462 af dem var civile. 
  • 67 israelske soldater og seks israelske civile blev dræbt.
  • Blandt de palæstinensiske ofre var 578 børn mellem én måned og 17 år.
  • 263 kvinder og 102 ældre blev dræbt.
  • 23 læger, sygeplejersker, ambulanceførere eller andre sundhedsansatte blev dræbt.
  • >> LÆS MERE PÅ ARBEJDERENS TEMASIDE HER

Kilder: Wikipedia, CIA World Factbook, Leksikon.org