Kravet om at halvere genoptjeningsretten til dagpenge bliver nu forsøgt skudt i sænk.

Ud over at lempe genoptjeningen bør man også forlænge de midlertidige ordninger, indtil vi får et holdbart dagpengesystem.
Verner Sand Kirk, AK-Samvirke

Store dele af fagbevægelsen og A-kassernes interesseorganisation, AK-Samvirke, har ellers argumenteret med, at man ved at lempe reglerne kunne afbøde virkningerne af dagpengereformen, som foreløbig har sendt mere end 42.000 arbejdsløse ud af dagpengesystemet.

Nu viser beregninger fra Beskæftigelsesministeriet, at mindre end hver femte ville være sikret nye dagpenge, hvis kravet blev til virkelighed.

Genoptjening er nærmest religion

Det får arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet, Flemming Ibsen, til at tale effekten af det faglige forslag ned.

– Det er, som om genoptjeningsperioden er blevet religion, men de her tal viser jo, at det ikke løser problemet at halvere den. Det er en meget lille del, man rent faktisk hjælper. Hvis man signalerer til vælgere og arbejdsløse, at man løser problemerne ved at gå tilbage til det gamle genoptjeningskrav, skyder man langt over mål, siger arbejdsmarkedsforskeren ifølge Ritzau.

Dagpengereformen, der trådte i kraft i kraft i juli 2010, betød, at arbejdsløse fik dagpengeperioden halveret fra fire til to år. Samtidig blev genoptjeningsretten reelt tredoblet, har AK-Samvirke beregnet. Inden reformen trådte i kraft kunne arbejdsløse genoptjene retten til dagpenge, hvis de havde arbejde i et halvt år indenfor fire et halvt år. Reglerne fra 2010 kræver et helt års arbejde i løbet af tre år for at arbejdsløse igen kan blive berettiget til udbetaling fra a-kassen.

Uenighed om konsekvenserne

Spørgsmålet om, hvor mange arbejdsløse der ville miste dagpengeretten som følge af dagpengestramningerne, har været til evig debat siden. VK-regeringen anslog i 2010, at det ville ske for mellem 2000 og 4000 - et tal som den socialdemokratisk ledede regering opjusterede, da den overtog regeringstaburetterne i 2011.

AK-Samvirke har flere gange været langt mere præcis end regeringen i vurderingen af dagpengereformens konsekvenser. Holder regeringen fast i, at der ikke sker ændringer af dagpengereglerne før efter et valg, så forventes det, at omkring 60.000 arbejdsløse er røget ud af dagpengesystemet ved udgangen af 2015.

Direktør i AK-Samvirke, Verner Sand Kirk, mener da også fortsat, at det skal være lettere at genoptjene retten til dagpenge - på trods af tallene fra ministeriet og forsøget på at tale effekten af kravet ned.

– Vi har sagt, at en halvering af genoptjeningen ikke er en fuld og dækkende løsning på det problem, vi står over for. Vi ved godt, at det ikke redder alle, siger Verner Sand Kirk og uddyber:

– Ud over at lempe genoptjeningen bør man også forlænge de midlertidige ordninger, indtil vi får et holdbart dagpengesystem. Vi ved sandelig godt, at det ikke løser hele problemet, men det vil dog mildne det noget.