I otte år har den borgerlige statsminister, Fredrik Reinfeldt, fra det nyliberale parti Nya Moderaterna, stået i spidsen for den svenske koalitionsregering, som ud over Nya Moderaterna består af Kristendemokraterna, Folkpartiet og Centerpartiet.

Hvor meget af det svenske "folkehem" er nedbrudt. Hvad er tilbage af velfærden?

Spørgsmålene går til Olof Holmgren fra Malmø-afdelingen af Folkkampanj för Gemensam Välfärd – en relativt ny velfærdskampagne med 10-lokalafdelinger tilsluttet.

70 procent af alle svenskere er imod, at der bliver skabt profit på skattefinansieret velfærd.
Olof Holmgren 

Han læner sig tænksomt frem på bænken foran Trianglen Köppcenter i Malmø.

– Det har været under afmontering længe. Det begyndte faktisk med Socialdemokraterne i starten af 1990'erne, men i de senere år er det accelereret med bolignød, arbejdsløshed og fattigdom i kølvandet.

Olof Holmgren er egentlig uddannet politilog, men har kastet sig ind i velfærdskampen, fordi han føler, at velfærden under statsminister Fredrik Reinfeldt falder sammen om hovedet på ham og andre.

Angreb fagforeninger og skoler

Olof Holmgren mener, at Reinfeldt-regeringen især har angrebet to hovedsøjler i den svenske velfærd.

• I 2007 sikrede regeringen, at det blev mærkbart dyrere at blive medlem af en a-kasse og fagforening.
• En række offentligt ejede skoler, sygehuse og plejehjem er blevet privatiseret siden 2007. Ansatte blev fyret.

At skoler bliver drevet som en investering, er især faldet mange for brystet.

– Der er blevet færre lærere. Skolerne er endt som katastrofer. Hvor Sverige før var i top 10 over skolesystemer, ligger vi nu som nummer 20-30. I sidste uge gav en skolediretør på en privatiseret skole i Småland lærere og elever besked om at gå hjem midt på dagen, da skolen var gået konkurs, fortæller Olof Holmgren.

To årtiers kontroversielle eksperimenter med de frie markedskræfter på gymnasieområdet har betydet, at en fjerdedel af Sveriges gymnasieelever går i privatdrevne skoler, mens næsten halvdelen af ​​dem studerer på skoler, der er helt eller delvist ejet af kapitalfonde.

Sidste år gik firmaet JB Education, ejet af den danske kapitalfond Axcel, konkurs og efterlod 11.000 gymnasieelever uden skoler samt en gæld på en milliard svenske kroner til banker og leverandører.

Olof Holmgren forklarer, at i mere end 20 år er den generelle velfærdspolitik gradvist blevet afviklet og erstattet af en profitdrevet, markedsdrevet "velfærd". 

Har gavnet de velstillede

– Under slogans som "frit valg" og "forsvar kernevelfærden" er vores fælles goder blevet plyndret. Skattelettelser har primært gavnet de rige og velstillede, men deres private forbrug undergravede solidariteten og den demokratisk ledede velfærd, siger Olof Holmgren.. 

Han tilføjer, at fra at være verdens førende i opbygningen af velfærd, er Sverige blevet en af verdens førende indenfor privatisering, afregulering og hæmningsløs ulighed. Samfundet er i stigende grad blevet splittet klasser og med voksende indkomstforskelle.

– Men jeg er fortrøstningsfuld. 70 procent af alle svenskere vil ikke have, at der bliver skabt profit på skattefinansieret velfærd. En måling fra 2013, lavet af SOM-undersökningen, viste, at de adspurgte – selv borgerlige moderatarne-vælgere – ikke ville have, at der blev skabt profit på skattefinansieret uddannelse og sundhed, siger Olof Holmgren.

EU er trussel mod velfærden

Folkkampanj för Gemensam Välfärd er en tværpolitisk organisation, hvis formål er at forsvare og udvikle ​​den fælles velfærd.

Foreningen ledes af en koordinationsgruppe med repræsentanter fra 10 byer, som organiserer demonstrationer og protester. I dag er initiativet vokset til over 15 forskellige netværk og organisationer, lokalt som nationalt.

Folkrörelsen mod EU, som svarer til Folkebevægelsen i Danmark, er netop også lige kommet med i kampagnen.

– EU er en stor trussel mod velfærden. EU's nyliberale krav om fri konkurrence og varernes frie bevægelighed truer de goder, vi som samfund har opbygget. Desuden er den planlagte handelsaftale mellem EU og USA, kaldet TTIP, i samme stil. Det lover ikke godt, siger Olof Holmgren.

– Vor fælles velfærd bør udbygges og være styret demokratisk, så det gavner folks behov og ikke de profitdrevne virksomheder. Vi vil have demokratisk og ligeværdig velfærd for alle, siger han.