Andelen af danskere, der har et lavtlønsjob, er steget fra 14 til 19 procent af de beskæftigede fra 2002 til 2012.
Vi har fået en større afstand mellem indkomsterne i Danmark siden krisen.
Jørgen Stamhus, AAU
Det viser en ny rapport fra OECD.
Dermed er Danmark nu et af de vestlige lande, der har flest arbejdere, der tjener mindre end to-tredjedele af en normal løn - den såkaldte medianindkomst, skriver Fagbladet 3F.
– Vi har fået en større afstand mellem indkomsterne i Danmark siden krisen. Det er meget markant, fordi gruppen af lavlønnede samtidig falder en smule i resten af OECD, siger Jørgen Stamhus, der er lektor ved Aalborg Universitet.
Han forklarer, at Danmark skiller sig noget ud ved, at den skæve fordeling af indkomsterne bevæger sig lidt hurtigere end i de andre lande.
USA ligger med en fjerdel af de beskæftigede i lavtlønsgruppen på en suveræn førsteplads. I den modsatte ende ligger Belgien med seks procent lavtlønnede i 2012.
Generelt advarer OECD mod, at lønninger falder for meget. Hvis lønnen i OECD-landene ikke stiger, risikerer det at skade landene, fordi hvert lands befolkninger ikke har råd til at købe varer. Og det vil gå udover produktionen, der skal trække økonomien i gang, skriver Fagbladet 3F.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278